Den Grønne Guide i Allerød Skovensvej 4 (på biblioteket, 2. sal), 3450 Allerød Tlf.: 4814 4250; mobil: 2986 3250 Email: dgga@dgga.dk
Nyheder 1. juli 2011
Energiforbedringer kan betale sig
Allerød Nyt har netop bragt en interessant artikel om at boligkøbere gerne vil betale for energi-forbedringer, når køber en ny bolig. Og det er let at se hvor energivenlige de udbudte boliger er, for direkte i boligannoncen kan du finde energimærket. Mærkeskalaen går fra A til G og svarer til den, som vi kender fra biler og elektriske varer.
I artiklen udtaler Nikolaj Anker-Møller fra EDC Poul Erik Bech i Allerød: ”For første gang har vi nu fået konkrete tal på, hvad energi-optimering betyder for ejendommens værdi, og man behøver ikke at være professor i økonomi for at gennemskue, at det kan være en god investering” og fortsætter: ”Der er tale om markant udvikling i boligkøbernes fokusering på energibesparelser de senere år. For bare fem år siden gav et energioptimeret hus ikke noget af betydning på salgsprisen - det var bare et godt salgsargument. I dag ser vi over hele landet, at investeringen også afspejler sig i salgsprisen”.







Sådan skiftede jeg energiruder
Energikonsulenten kom på besøg hos Svava og Leif, fordi de er en af klimafamilierne. Et af de råd, som familien fik, var at udskifte glasset i fem gamle vinduer til nye energiruder.
Så det har Leif nu gjort, og her er hans erfaringer: ”Jeg er jo lidt af gør-det-selv-typen, så jeg ville selv prøve at skifte ruderne. Først fandt jeg et firma - sparvinduer.dk - der både kunne sælge mig energiruderne og give mig en ordentlig vejledning. På deres hjemmeside er der en god forklaring til hvordan man opmåler og skifter ruderne. Så det var bare at gå i gang, da ruderne var kommet. De tre køkkenvinduer var hurtigt og nemt udskiftet. Det tog ca. 20 minutter pr. vindue, og alle lister kom så let af, at de alle kunne genbruges.
Døren og vinduet i den gamle del af huset var til gengæld en temmelig vanskelig opgave, for de gamle tætningslister fungerede nærmest som lim, og vinduerne kom kun vanskeligt ud uden at gå helt i stykker. Det tog ca. 2 timer pr. vindue, og undervejs måtte jeg skifte listerne på døren, da de ikke tålte den hårde medfart. Det var dog forholdsvis enkelt at skifte og male de nye lister. Nu er arbejdet gjort, og vi kan se nærmere på de andre råd, som energikonsulenten gav os”.
Foto: Leif Høyby
Du kan læse hele artiklen i Allerød Nyt her …
CO2 neutralt web
Den Grønne Guide deltager nu i ordningen for CO2-neutrale hjemmesider. Det betyder, at CO2-udledningen fra både websitet
og brugerne af websitet er neutraliseret gennem målbare CO2-reduktioner.
Læs mere her ...