Agenda 21 i Allerød
- Miljøbrevkasse
Skriv om miljø til Den Grønne Guide
Fra Miljøbrevkassen i
Allerød Nyt - tryk
på en tekst
SØG på denne side - TAST Ctrl-B
Lån et sparometer i
Miljøbutikken
(januar
2006)
Hvor meget
el bruger min gamle fryser? Sønnens computer står altid tændt – hvad
koster det? Halogenlamperne – er de ikke også vældigt besparende i
forhold til de gammeldags glødepærer? Eller lysstofrør? Hvad koster det at gå
en tur med støvsugeren? Hvis du vil vide mere om, hvor du bedst kan spare på
dit elforbrug, så kan du låne et sparometer i
Miljøbutikken. Det er lige til at måle på dine apparaters elforbrug. Du kan
også få gode råd fra NESA med hjem.
Effektive computere sparer på strømmen
(januar
2006)
Elsparefonden og en række it-producenter har udviklet et mærkningssystem af
computere og skærmes elforbrug i on, sleep og standby. Du kan gå ind på www.it.sparel.dk og se lister over de mest
energibesparende computere og skærme. Men leder du efter en rigtig miljøvenlig
pc uden bromerede flammehæmmere
og andre miljøbelastende kemikalier? Så skal du vælge en svanemærket pc! For
tiden kan du købe en miljømærket computer, fladskærm og tastatur fra Fujitsu
Siemens. Se listen over de miljømærkede modeller på: www.ecolabel.dk - Brugte computere skal til miljøfarligt
affald på genbrugspladsen – og hvis de fungerer, så stil dem gerne ved Spildopmagernes opsamlingssted.
Bekæmp de glatte fortove uden at skade naturen
(januar
2006)
Sne og is
skal væk fra fortovet. Men træer og buske er ikke så glade for at vi strør
rundhåndet med vejsaltet. Salt (natriumklorid) lukker jordens porer og udtørrer
jorden, så planternes rødder ikke kan udvikle sig. Salt kan også sive til vores
drikkevand. Og så er salt i øvrigt ikke særlig godt for fodtøj, hunde- og
kattepoter eller cykel- og barnevognshjul. Det bedste er at få sneen væk før
den er sammentrampet og fastfrossen. Derefter bruges grus/groft sand evt.
blandet med en smule salt. Der findes miljømærkede isbekæmpelsesmidler.
Det sælges i store dunke, men hvis flere slår sig sammen, f.eks. beboere på villaveje,
andelsforeninger, ejerlejligheder, lejelejligheder mm., er der
stordriftsrabatter at hente. Der findes to midler som er svanemærkede: CMA 25% og ICEAWAY 25 – se mere på www.ecolabel.dk
Brugte spraydåser, hvor skal de hen?
(november
2005)
Spraydåser
regnes for farligt affald, og derfor skal de afleveres på Genbrugspladsen. Men
de kan også afleveres til vores farvehandlere og byggemarkeder i mindre
mængder.
(november
2005)
Gummistøvler
er ikke altid lavet af gummi. Mange af de billige børnestøvler er lavet af blød
PVC med phthalater - også kaldet blødgørere
- som kan være skadelige for miljøet og vores sundhed. Men der findes masser af
støvler i andre materialer, der ikke belaster miljøet så meget. Her er nogle
tommelfingerregler, du kan gå efter: Grønne støvler af naturgummi, neopren
gummi, ”sejlerstøvler", og støvler af vandtæt tekstil er bedre for
miljøet end de formstøbte støvler, som ofte er lavet af PVC. Formstøbte
gummistøvler af PVC kendes ved, at de går ud i ét uden samling på bagsiden.
(november
2005)
Nu kan
man få de nye bleer ”Pusletid” mærket med
Svanen i supermarkedet Fakta. Svanemærket giver garanti for at bleerne ikke
indeholder cremer, lotion eller parfumestoffer. Og man er også sikker på en god
pasform, og at bleen er tæt - samtidig med at huden kan ånde. Det er godt, at
de miljømærkede bleer igen er på hylderne. Med Svanen er man som forbruger
sikker på at der er tjek på sundheden, og at bleerne er blandt de mindst
miljøbelastende i handlen.
(november
2005)
Du sparer
200 liter grundvand for mødet med sprøjtegifte, hvis du vælger 1 liter
økologisk mælk. Her i Allerød har vi et særligt ansvar for det rene drikkevand.
Vi går bogstaveligt talt på vandet: Masser af fine grundvandsressourcer ligger
lige under vores fødder. Men det er sårbart, for mange steder er der kun et
tyndt lerlag, som beskytter vores drikkevand. Så hvis du dropper giften i haven
og vælger økologisk når du handler, så er du aktivt med til at passe på vores
fine drikkevand. For vand – det drikker vi. Læs mere på
www.vandfrahanen.dk
Træ til en ny terrasse – hvad er bedst?
(august 2005)
Lærk og eg er gode og stærke miljøvalg,
når det gælder træ til udendørs brug, og det fås bl.a. hos Hørup Træ i
Slangerup – (www.hoeruptrae.dk ). Et meget stærkt og
miljøvenligt materiale er Robinie-træ – eller
Falsk Akacie. Træet dyrkes i Østeuropa og vokser ret hurtigt. Tømmeret minder
meget om egetræ, men det holder endnu bedre, faktisk op til 30-40 år i direkte
jordkontakt uden behandling! Og så er det ikke særligt dyrt – slet ikke
når man samtidig indregner levetiden. En forhandlerliste over alternative
træsorter kan findes på www.miljoeogsundhed.dk .Skal det være særligt fint, kan
der anvendes stolpefødder støbt i beton for at holde
træet helt fri af jorden.
Køb ikke imprægneret træ! Det er
tit af alt for dårlig kvalitet, som tørrer ud og revner med fare for, at
imprægneringen skylles ud og træet rådner på 10-15 år – og når træet
smides væk, så må det ikke brændes, men skal til et særligt depot på
lossepladsen.
Hvor skal feriebillederne
fremkaldes uden kemi?
(august 2005)
Helt uden kemi går det ikke! Men Extrafilm kan fremkalde både film og digitale fotos med det
uafhængige miljømærke Svanen. Som alle andre bruger virksomheden kemikalier,
men i stedet for at hælde dem ud i kloakken bliver kemikalierne genbrugt. Det
samme gør det vand, som billederne skylles i. Se mere på www.extrafilm.dk
Findes der delebiler i Allerød?
(august 2005)
Nej, men det gør der måske snart!
Der skal nemlig kun være seks – syv medlemmer, før Farum Delebil vil
stille en af deres 14 biler i Allerød. Lige nu er der fem medlemmer i Allerød
og Lynge, så der mangler altså kun ganske få medlemmer, før vi kan få den
første ”aflægger” af Farum Delebil. Hvis du er interesseret, så se
mere på www.farum21.dk/delebil eller ring til Den Grønne Guide i
Farum på 44 95 99 73.
Hvor får man kompost-orm?
(april 2005)
Det
nemmeste er at få nogen fra naboens kompost. Kompostorm er som regel 8-12 cm
lange, er rødbrune med lysegule ringe og snor sig ivrigt. Ofte ligger de i den
varme sæson i klumper lige under det nyeste grønne affald. En lille håndfuld er
nok – de formerer sig hurtigt. Man kan også købe kompostorm: De kan
bestilles og betales på Allerød Planteskole eller i Kvickly i Allerød –
de bliver så sendt direkte hjem til dig. Se mere om kompost og orm på min
hjemmeside.
Flere vitaminer i økologisk mælk
(april 2005)
Er
økologiske fødevarer sundere? Det er stadig svært at svare entydigt på, men i løbet
af de sidste par år har flere og flere undersøgelser vist at det faktisk er
tilfældet. Senest har Danmarks Jordbrugs Forskning undersøgt indholdet af
antioxidanter og vitaminer i økologisk og konventionel mælk, og studierne
viser, at økologisk mælk i ni ud af ti prøver indeholder markant mere naturligt
e-vitamin end konventionelt mælk.
Det
betyder bl.a., at mælken kan holde sig længere. Derudover viser undersøgelsen,
at indholdet af carotenoider er to – tre gange
så højt i økologisk mælk som i konventionel mælk, og det påvirker smagen, fordi
stoffet er med til at danne en række aromakomponenter i mælken. Forskellen
skyldes, at de økologiske køer overvejende bliver fodret med græs og
bælgplanter og kommer ud på græs, mens de konventionelle bliver fodret med
store mængder majsensilage, og færre og færre konventionelle køer kommer ud på
græs.
Kalk i badeværelset
(april 2005)
Kalk på
håndvask, toilet og bruseniche kan fjernes med eddike, citronsyre eller en
svanemærket toiletrens og en fin skuresvamp, hvis
underlaget kan tåle det. Skyl fliserne godt igennem først, så bliver fugerne
vandmættede og ikke opsuger syren. Emaljerede overflader, terrazzo, marmor og
nogle vandhaner tåler ikke syre. Det er en god ide at bruge handsker, da syre
er ætsende.
En miljøvenlig bil?
(januar 2005)
Miljøvenlige
biler findes stadig kun på forsøgsbasis. Men det er nemt at finde alle biler
med den bedst brændstoføkonomi. Klik ind på
www.hvorlangtpaaliteren.dk - her kan du finde 215 forskellige bilmodeller, som
kører så langt på literen, at de får energimærket A. Det betyder, at en
benzinbil kører mindst 18,2 km/l og en dieselbil kører mindst 20,5 km/l. De
allerbedste bilmodeller er Audi A2 og VW Lupo –
begge 3L, hvilket betyder at de kører 100 km på kun 3 liter diesel. Og så er ejerafgiften helt nede på 160 kr. om året.
Når kaffemaskinen skal ud
(januar 2005)
Hvis den gamle
kaffemaskine skal smides væk, hvor skal den så hen? Sammen med alt det andet
elektronikskrot skal den til Genbrugspladsen i Vassingerød.
Det gælder også børnenes brugte gameboyspil, playstation og discman, familiens eltandbørste
og fars (og mors?) brugte elshaver - og
mobiltelefonen hvis den ikke duer mere. Gammel elektronik indeholder en række
stoffer, der er skadelige for miljøet, hvis ikke de behandles ordentligt. Men
det er ikke kun ved at indsamle gammelt elektronik, at man kan skabe gevinster
for miljøet. Det er i langt de fleste tilfælde bedre for miljøet at reparere de
gamle elektroniske apparater end at smide dem ud. De nye apparater kan nemlig
ofte noget mere end de gamle, og de nye funktioner kræver et højere
energiforbrug. Ser man f.eks. på video-mobiltelefoner med trådløse head-set, så har de et energiforbrug, der er 2,5 gange
større end andre mobiltelefoner.
En ny mobiltelefon er brugt
(januar 2005)
Den
grønne guide har købt en ny mobiltelefon. Det blev nu godt nok til en brugt
mobiltelefon hos Spildopmagerne. Men sammen med et
nyt batteri og et nyt simkort fra internettet
fungerer den perfekt. Samlet pris 150 kr. – det er da supersmart og
miljøvenligt. Hvis du vil vide, hvordan man gør, så kontakt Den Grønne
Guide.
Nej tak til alufolie i madpakken
(november 2004)
Sølvpapir eller alufolie er en
rigtig dårlig ide i madpakken. Anvendelsen af nyt aluminium er meget
energikrævende og belaster derfor miljøet. Genbrug finder stort set ikke sted,
og slet ikke genbrug af alufolie fra madpakker i Allerød. Desuden kan nogle madsyrer ætse alufolien. Det er meget bedre at bruge
madkassen og madpapir, evt. suppleret med små tætte plastbokse, der kan vaskes
af. Det gør også madpakken meget mere stødsikker og lækker!
Skal
posen være af plast?
(november 2004)
Plastposer udgør et stigende
problem over hele verden. De nedbrydes meget langsomt i naturen (15-1000 år) og
fremstilles af råolie, som er en ikke-fornyelig
ressource. Godt nok bruger vi mindre plast til poser i forhold til tidligere,
men det skyldes udelukkende at poserne er blevet tyndere, for vi bruger mindst
lige så mange poser som tidligere. Biobag – bionedbrydelige poser af majsstivelse eller papir - er
meget bedre. De kan nedbrydes ganske let i vores nye kompostbeholdere.
Efterspørg poserne, der hvor du handler – eller spørg Den Grønne Guide.
Men hvis du skal på indkøb, er det selvfølgelig endnu bedre at bruge et
gammeldags indkøbsnet!
Ingen
oprydning i haven
(november 2004)
Når kulde, blæst og regn har taget
pynten af haven her i efteråret, rammes vi af den store oprydningsfeber. Nu skal
køkkenhaven vintergraves og de visne planter og blade fjernes og køres på
genbrugspladsen. Men alle disse gøremål har nogle uheldige virkninger:
Jordstrukturen forringes i løbet af vinteren. Planterne klarer overvintringen
dårligere. Der bliver færre regnorm, da bladene er deres føde. Færre af havens
nyttedyr og mikroorganismer vil overleve vinteren. Vi er derfor nødt til at
finde det rigtige kompromis mellem en pæn vinterhave og hensynet til jorden og
havens beboere. Havens blade skal f. eks blive i haven og ikke kommes i
plastsække og transporteres væk. Det er heller ikke særlig godt for jordens
mikroorganismer at vintergrave haven. Naturen rydder faktisk selv op i løbet af
vinteren ved, at regnormene æder bladene, og fuglene æder nedfaldsfrugt og frø.
Få råd og ideer til en god vinterklargøring af haven på www.havenyt.dk
Klorin på fliser?
(juni 2004)
Alger på
terrassefliserne skal væk, men ikke med klorin. I stedet for kan du bruge brun
sæbe. Lav en ”fed” blanding af brun sæbe og vand og fordel det over
fliserne. Lad det ligge nogle timer eller natten over og skrub og skyl grundigt
efter med vand. Samme procedure kan
bruges til træværk, havemøbler eller lignende som er blevet grønne af alger
– pas dog på malede overflader, da brun sæbe også kan virke som
malingfjerner, hvis det sidder for længe. Klor skader især vandmiljøet. Stoffet
kan også være problematisk for sundheden, bl.a. kan det udvikle giftige dampe,
hvis det bliver blandet med visse rengøringsmidler.
Miljø-bleer findes kun i vuggestuen
(juni 2004)
Miljømærkede
bleer sidder glimrende på babynumser, viser en svensk test. Men selv om bleerne
er mindst lige så gode som konkurrenterne fra Libero og Pampers, må danske
forældre kigge langt efter de miljørigtige bleer til deres små pus. Ingen af de
store supermarkedskæder i Danmark vil for tiden sælge miljø-bleer.
Men det danske firma Abena producerer svanemærkede
bleer til svenske butikker og forsyner tillige 60 procent af de danske
børneinstitutioner – også i Allerød. Hver dag er der småbørnsforældre,
der ringer og spørger, hvor de kan få de bleer, deres børn går med i
vuggestuen, fortæller firmaet.
Stor forskel på mobiltelefoners stråling
(juni 2004)
Mere end
hver anden mobiltelefon overskrider kravene til stråling i henhold til det
svenske miljø- og kvalitetsmærke, TCO-01. Desværre benytter producenterne sig
ikke af mærket, og derfor har forbrugerne ikke mulighed for at se, hvordan
telefonerne adskiller sig fra hinanden. Mobiltelefonerne er blevet testet for
strålingsforhold og ergonomi. 10 mobiltelefoner klarer kravene til stråling og
heraf lever seks også op til kriterierne for ergonomi. 15 ud af 25
mobiltelefoner dumper med hensyn til stråling.
Men der
findes altså nogle produkter, som er værd at vælge, hvis man ønsker en model
med lav stråling. Se hvilke
mobiltelefoner der klarer kravene på www.miljoeogsundhed.dk
Havemøbler af træ holder længe
(april 2004)
Gode kvalitetsmøbler
i træ holder i mange år, hvis du vedligeholder træet.
- Beskyt
havemøblerne, når de ikke er i brug. Stil dem eventuelt på en overdækket
terrasse.
- Undgå
imprægneret træ og køb i stedet havemøbler af ubehandlet træ, f.eks. robinie
eller fyr. Vedligehold træet med en god olie, f.eks. linolie med et
svampemiddel.
- Køb teak frem for mørkt “hårdttræ” som nyatoh
eller meranti. Teak er mere vejrbestandigt, da det
har et højt naturligt indhold af olie.
- Køb kun havemøbler af tropisk træ, som stammer fra bæredygtige plantager
eller naturskov (FSC-mærket) – se mere på www.tropetrae.dk
Giftfri have – godt for dig og drikkevandet
(april
2004)
Vi kender
det alle sammen. Rosenbedet er angrebet af lus og for at komme skadedyrene til
livs, finder vi sprøjtemidlerne frem. Det løser det umiddelbare problem i
rosenbedet, men skaber også andre. Når man bruger sprøjtemidler, rammer man
ikke alene ukrudt og skadedyr, men også andre planter og dyr i haven.
Sprøjtemidler kan også spredes til havens grøntsager eller lande på jorden og i
værste fald sive ned til drikkevandet. På disse links kan haveejerne få råd om,
hvordan man slipper af med ukrudt og kommer svampeangreb til livs uden eller
med et minimum af sprøjtemidler. www.groenhave.dk og www.havenyt.dk
Haveaffaldet skal væk, hvad er bedst?
(april
2004)
Lokal
kompostering (dvs. i egen have eller så tæt på som muligt) uden transport er en
bæredygtig måde at fjerne haveaffald på. Det er bedre at kompostere
haveaffaldet fremfor at brænde det af - af hensyn til
dine naboer og lokalmiljøet. Grene og kviste, som er svære at kompostere, kan
bruges i en bunke bagerst i haven eller i kvashegn mellem to rækker pæle. Det
giver plads til pindsvinet, som æder dine snegle. Bortkørsel af haveaffald er
ikke en miljøvenlig løsning.
Lån et sparometer
(februar 2004)
Hvor meget el bruger min
gamle fryser? Sønnens computer står altid tændt – hvad koster det?
Halogenlamperne – er de ikke også vældigt besparende i forhold til de
gammeldags glødepærer? Eller lysstofrør? Hvad koster det at gå en tur med
støvsugeren? Hvis du vil vide mere om, hvor du bedst kan spare på dit
elforbrug, så kan du låne et sparometer i Miljøbutikken. Det er lige til at
måle på dine apparaters elforbrug. Du kan også få gode råd fra NESA med hjem.
Hvor skal brugte lysstofrør og A-pærer hen?
(februar 2004)
Lysstofrør skal til genbrugspladsen som farligt affald.
Det samme gælder sparepærer (A-pærer), når de efter 5-15 gange så lang tid som
en glødepære endelig dør. A-pærer indeholder små mængder kviksølv. Heldigvis er
det en langt, langt mindre mængde end der dannes ved den elproduktion,
som i den samlede levetid skulle til at få en glødepære til at lyse. A-pærer er
altså uden tvivl en kæmpegevinst for både pengepung og miljø, især hvis de
bortskaffes rigtigt.
Væk med den gamle bil
(februar 2004)
Alle autoophuggere skal være miljøcertificerede, men ud af
de 250 autoophuggere i Danmark er ca. en femtedel ikke certificerede og de
bryder dermed loven. Men her i Allerød kan du bortskaffe din gamle bil på den
mest miljøansvarlige måde: Allerød Autoophug på Nordkranvej
er miljøcertificeret, klik ind på www.aa-hug.dk
Brevpapir og kuverter til Spildopmagerne?
(februar 2004)
Brevpapir, kuverter o.l. er svært at holde styr på, når Spildopmagerne samler ind - især hvis det ikke er holdt
sammen på en eller anden måde. Så i princippet vil Spildopmagerne
godt have det, men i praksis helst ikke. Papiret bliver jo anbragt i gitterbure
på bilerne, og der kan brevpapir og kuverter nemt blæse ud. Papir kan også
afleveres direkte på genbrugspladsen.
Hvor kan man købe Max Havelaar kaffe?
(december 2003)
Max Havelaar-mærket kaffe kan
købes i alle vores supermarkeder. Dette mærke er en garanti for at bønder og
arbejdere i nogle af verdens fattigste lande får en fair pris for deres
kvalitetsprodukter. Når du køber disse varer, skaber du grobund for en positiv
udvikling for mennesker og miljø. Max Havelaar-mærket
findes på kaffe, te, bananer, chokolade, kakao, rørsukker og snart også på
appelsinjuice og ris. Max Havelaar skifter netop nu
logo fra ”den-med-elefanten” til det nye
internationale mærke, som du kan se her.
Bedre brændefyring gi'r bedre naboer
(december 2003)
Brændeovne og pejse er en god og miljøvenlig varmekilde,
hvis der fyres rigtigt og med det rette brændsel. Mælkekartoner, malet og
imprægneret træ, tryksager og plast hører ikke hjemme i brændeovnen! Fyrer du
med andet end rent træ i din brændeovn udvikles der miljø- og sundhedsskadelig
dioxin. Brug kun rent og tørt træ i din brændeovn. Tænd op med kvas eller pindebrænde
og brug så lidt avispapir som muligt – så får du en god og miljøvenlig
varme. Så længe der er gule flammer, skal du ikke skrue ned for lufttilførslen.
En god forbrænding af røggasser kræver en høj temperatur og tilstrækkelig luft.
Skruer man for hurtigt ned, går de ubrændte gasser og sod op gennem skorstenen.
Det giver en dårlig fyringsøkonomi, ildelugtende røg og sure naboer!
Økologiske juletræer
(december 2003)
Økologiske juletræer sparer vores grundvand for
sprøjtegift, og så er de blevet meget billige! Frederiksborg Statsskovdistrikt
sælger Ø-mærkede juletræer. Se mere på
www.sns.dk/frederiksborg/salg/juletraeer.htm. Man kan også køre i skoven med
hestevogn d. 14/12 og d. 20/12 fra Ninas Naturcafe og hente sit Ø-juletræ, se
mere på www.naturcafe.dk. Irma sælger økologisk pyntegrønt.
Hvor langt på literen?
(september 2003)
Når chancen for at købe ny bil melder sig, er der masser
af dejlige modeller at vælge i mellem. Men hvordan vælger man en bil, der både
er billig og miljøvenlig? Energimærket (pilene A-G) gør det lettere at vælge en
bil, der er god for din økonomi og miljøet. Tryk ind på
www.hvorlangtpaaliteren.dk og find en komplet liste over brændstofforbruget i
de danske biler. For tiden er der ikke mindre end 142 modeller som er A-mærkede. En A-mærket benzinbil kører mindst 18,2 km/l og
dieselmodellerne kører mindst 20,5 km/l. Et lavt brændstofforbrug bliver
belønnet med en meget lavere ejerafgift. Du kan også
få listen hos Den Grønne Guide.
1-skyl til 2-skyl?
(september 2003)
Toilettet er den helt store vandforbruger, men kan det nu
betale sig at få et nyt 2-skyls toilet i stedet for det gamle med et stort
skyl? Nej, hvis toilettet ikke fejler noget, så gælder det om at bevare det
gamle toilet, som ofte har en meget stærkere glasur. For ca. 350 kr. kan man
nemt lave sit gode 1-skyls toilet om til 2-skyl og dermed spare 1.000-1.500 kr.
om året. En moderne indsats sikrer at toilettet fungerer nemt og sikkert med
både lille og stort skyl allerede fra første dag. Og så sparer man både et nyt
toilet og forandringer i gulv og installationer. Kontakt Den Grønne Guide for
mere information.
Spar vand og mange penge
(september 2003)
En familie i Allerød bruger typisk 7.000 kr. om året på
sit vandforbrug. Men hvor ligger de mest oplagte sparemuligheder? Først og
fremmest gælder det om at stoppe vandspild fra et utæt toilet (50 kr. i døgnet)
eller den dryppende vandhane (1 kr. i døgnet). Dernæst de kendte råd: ?Brug en
sparebruser. ?Luk for vandet mens du sæber dig ind eller børster tænder. ?Fyld
vaske- og opvaskemaskinen op. ?Brug spand og balje i stedet for at lade vandet
løbe.
Gamle søkort og nyt papir
(august 2003)
Udgåede søkort kan også gøre nytte og blive til en ny råvare.
Kompagniet Kort og Godt i Allerød laver flotte konvolutter, notesbøger, CD-lommer og dækkeservietter af de udgåede kort fra Kort-
og Matrikelstyrelsen. God ide, gode materialer og flot dekoration - og så kan
du købe produkterne i Ninas Naturcafé i Kirkelte. Se
udstillingen i Miljøbutikken, hvor du lige nu kan få gratis søkort-bogbind til
skolestarten.
Vand - det drikker vi
(august 2003)
I Allerød har vi masser af fint drikkevand i undergrunden.
Men det er sårbart, så vi skal passe på det! Kom til vores stand på AKTIV
FRITID den 30. august og hør hvordan. Der vil være konkurrencer og aktiviteter
for både børn og voksne, vanddyr og vandbar og gode våde ideer til at tage med hjem.
Foto - Gør gode stunder grønnere
(august 2003)
Nu kan man få fremkaldt billeder på en garanteret
miljøvenlig måde. ExtraFilm, der er Skandinaviens
største postordre fotolaboratorium, har nemlig som det første i Danmark fået
Svanemærket. Vi fotograferer for at fastholde de vigtigste øjeblikke i livet.
Og med muligheden for at få miljømærket sine fotos, bliver de gode øjeblikke
endnu bedre. Eller grønne om man vil. Fotobranchen fremkalder 46 mio. film
årligt i Norden, hvilket bl.a. giver 18.000 tons kemikalier, heraf ender meget
i spildevandet og dermed i naturen. Miljømærket Svanen stiller skrappe krav om
begrænsning af kemikalier, strøm, spildevand og affald. Så med svanemærkede
fotolaboratorier spares naturen for mange giftige stoffer. Arbejdsmiljøet
bliver også bedre, når forbruget af kemikalier minimeres. Læs mere om kravene
til fotolaboratorier på www.ecolabel.dk og bestil fotos hos www.extrafilm.dk.
Mos og alger på terrassen
(juni 2003)
Betonfliser bliver med tiden porøse i overfladen og det
giver god grobund for mos, alger og lav. Mos og ukrudt kan holdes væk med en
gasbrænder – husk at planterne kun skal ”koges” – ikke
svides. Alger og lav fjernes med ganske almindelig brun sæbe. Smør sæben på den
"grønne plet" og lad den sidde et døgns tid. Skyl med vand og skur
rent med en stiv børste.
Grønne græsklippere
(juni 2003)
Til græsslåningen er en ”muskeldrevet” græsklipper
det mest miljøvenlige. Skal det være med motor så vælg en elektrisk eller en
miljømærket benzinmodel med Svanen (Stiga eller Klippo). En Svanemærket maskine støjer meget mindre –
tænk på din nabo.
Mælkebøtter i græsplænen
(juni 2003)
Roden på en mælkebøtte kan være vældig lang. Men gå en
lille aftentur efter arbejde med et tidseljern. Skær roden over lige under
bladrosetten, og planten går ud efter få dage. Du behøver ikke fjerne bladene -
de krøller sammen, så det er nemt at se, hvor langt du er kommet. En gang i
mellem kan man efterså de bare pletter som græsset ikke selv dækker. Hold
græsset som et tæt tæppe: Klip ikke kortere end 5 cm og giv plænen et topdressing af kompost godt blandet med sand eller grus.
Nyd de mere end 50 forskellige andre planter, der ofte kommer i en usprøjtet
græsplæne: Ærenpris, ranunkel, tusindfryd, potentil – og nogle få
mælkebøtter!
Luk op for livet i din have
(juni 2003)
Som tommelfingerregel handler det om at undgå kemikalier
og bruge maskinerne så lidt som muligt – tænk på støj og møg! I
Miljøbutikken kan du få en flot plakat med gode råd til en naturvenlig have
– plakaten er ganske gratis!
Kæmpe-Bjørneklo
bør bekæmpes
(maj 2003)
Kæmpe-Bjørneklo
bør bekæmpes fra starten af maj. Planten er oprindeligt indført og spreder sig
utroligt hurtigt og udkonkurrerer andre planter. Det er et problem for den
vokser tit på vigtige levesteder for vores naturlige plante- og dyreliv. Men
den spreder sig kun fra frø. Små planter kan graves op med rod eller rodstikkes. Ved store planter (over ½ meter høj) klippes
blomsterskærmene af og smides i skraldespanden. Skærmene må aldrig lægges i
kompostbunken! Hvis der er mange planter på et areal, kan de slås med le eller
slåmaskine. Græsning af de tidlige skud er effektivt, og får kan klare
selv store planter. Ved bekæmpelse er det vigtigt at beskytte sig med handsker
og tøj, der dækker huden. Plantens saft kan nemlig give voldsomme udslæt, og
virkningen forstærkes af sollys. Får man plantesaft på sig, bør man hurtigt
vaske sig med vand og sæbe.
Hvis myrerne driller
(maj 2003)
Drys diatomé-jord hvor myrerne færdes i og omkring huset.
Diatoméjord sælges som ”Insecto” i Matas,
og i Kvickly under navnet ” Mod krybende insekter”. Midlerne, som
udtørrer insekter ved berøring, er uskadeligt for miljøet, da det består af
superfin kalk. Omkring huset på f.eks. terrasser kan myrer bekæmpes ved at
hælde kogende vand på deres bo. Hyppig vanding ved myreboer
holder også myrebestanden nede.
Lån et sparometer
(maj 2003)
Nu er der ledige energimålere i Miljøbutikken. Et såkaldt
sparometer kan måle hvor meget din fryser eller computer koster om året. Og med
en pris på ca. 1,60 kr. pr. kWh er det nok værd at checke. Et sparometer
udlånes i op til en måned, og det skulle være nok til at checke hele huset for strømtyve. Ring eller skriv nu, så kan du tage sparometeret
med hjem fra arbejde.
Fluer i komposten
(september 2002)
De små frugtfluer vil næsten altid være til stede i større
eller mindre mængde, men gør ingen skade. Er der ulideligt mange af dem, så er
det bare med at gøre noget ved det. Fluerne trives godt, når komposten har en
fugtig overflade, hvor det er attraktivt for dem at lægge æg. Så hvis man vil
begrænse fluerne, skal man sørge for at kompostens overflade er tør. Bland
eventuel gammel frugt godt sammen med den øvrige kompost. Når man har tømt sin
køkken-kompostspand over i beholderen, kan man have en bunke med tørt
haveaffald ved siden af og så dække overfladen med det. Overfladen kan også
holdes tør ved at dække med høvlspåner, savsmuld eller halm. Vil du vide mere
om kompostbunken, kan du hente min lille gratis-bog i
Miljøbutikken eller på min hjemmeside under ”Sidste nyt”.
Er myrerne et problem?
(september 2002)
Grøn Information giver to råd: Overhæld med kogende vand,
ved boer og myreindgange til huset, eller drys diatomé-jord hvor myrerne færdes
i og omkring huset. Diatoméjord sælges i Matas og Kvickly som produkter der hedder
” Mod krybende insekter” eller ”Insecto”.
Midlerne som udtørrer insekter ved berøring er uskadeligt for miljøet, da det
består af superfin kalk. Hyppig vanding ved myreboer
holder også myrebestanden nede.
Grøn Information -
www.greeninfo.dk
(september 2002)
Det uafhængige informationscenter Grøn Information
lancerer nu en ny og mere brugervenlig hjemmeside. Her kan forbrugere få
information om sundheds- og miljøskadelig kemi i forbrugerprodukter og der er
også værktøjer til de forbrugere, der selv vil prøve at finde vej i
kemi-junglen. Man kan også finde information om Børn, Personlig pleje, Mad,
Bolig, Have, Kemi og Miljø-mærker. Prøv selv på www.greeninfo.dk
Må jeg rense malerpensler i
håndvasken?
(august 2002)
Ja! Det bedste er at gemme penslen med maling i en
plastikpose, indtil du er helt færdig med at male. Men ellers gør du det
rigtige, når du renser dine pensler i håndvasken. Det meste maling kan først
tørres af i en avis. Det gælder vel at mærke plastikmaling. Derimod skal man
aflevere den terpentin man bruger til at rense pensler for oliemaling. Den
brugte terpentin skal sammen med rester af malingen afleveres på
genbrugspladsen i Vassingerød. Mindre mængder kan
også afleveres til de lokale farvehandlere, hvis det er forsvarligt emballeret.
Det bedste maling-køb er plastmaling som er mærket
med EU-Blomsten og den laveste MAL-kode
00-1, f.eks. Bindoplast hos Profa
Farver.
Den iberiske skovsnegl
("dræbersneglen")
(august 2002)
Dræbersneglene er lige nu godt i
gang med at lægge de æg, der klækkes inden for de næste par måneder. I oktober
dør de voksne og den nye generation af små snegle overvintrer gravet ned i
jorden, i kompostbunker o.l. Fra marts/april kommer de små larver frem igen og
begynder at æde, men oftest lægger man først mærke til dem i juni/juli, når de
er blevet større. Har man problemer med disse snegle er den mest simple løsning
at indsamle dem sent om aftenen eller tidligt om morgenen og overhælde dem med
kogende vand eller klippe dem over og smide dem i kompostbunken. Brug en
pølsetang og gummihandsker for at undgå den seje snegleslim. Lav attraktive
gemmesteder: Brædder eller rabarberblade med rådden frugt som lokkemad. Undgå
at sprede sneglene ved at forære planter væk/modtage planter. Koordiner
indsatsen med naboen. Fremfor alt - undgå gift. Det
går også ud over de andre snegle og de dyr, der er dræbersneglens fjender:
Større snegle (vinbjergsnegl m.fl.), pindsvin, stålorm, tudse, frø, spidsmus,
løbebiller, muldvarp, firben og grævling – pas godt på dem ved at have en
kvasbunke i et fredeligt hjørne i haven. Vil du absolut bruge sneglehegn eller
kemi, så spørg Den Grønne Guide først.
Kæmpe-Bjørneklo bør bekæmpes
(juni 2002)
Kæmpe-Bjørnekloen bør bekæmpes allerede fra
starten af maj, men det er ikke for sent at gøre det nu! Planten er indført og
spreder sig utroligt hurtigt og udkonkurrerer andre planter, hvor den vokser.
Men den spreder sig kun fra frø. Små planter kan graves op med rod eller rodstikkes. Ved store planter (over ½ meter høj) klippes
blomsterskærmene af og smides i skraldespanden. Skærmene må aldrig lægges i kompostbunken!
Hvis der er mange planter på et areal, kan de slås med le eller slåmaskine.
Græsning af de tidlige skud er effektivt, og får kan klare selv store
planter. Ved bekæmpelse er det vigtigt at beskytte sig med handsker og tøj, der
dækker huden. Plantens saft kan nemlig give voldsomme udslæt, og virkningen
forstærkes af sollys. Får man plantesaft på sig, bør man hurtigt vaske sig med
vand og sæbe.
En have uden ukrudt
(juni 2002)
Det må være enhver haveejers drøm!
Selvfølgelig er det lettest hvis man var startet i det tidlige forår, men det
kan stadig lade sig gøre at fjerne ukrudtet uden gift: Frem med jernet –
hakkejern, rive og spade. I stedet for at trække jern i motionscentret giver
det fremragende motion at bruge lugejernet i haven. Mælkebøtter skal stikkes,
og tidsler skal hakkes af til Sankt Hans og herefter hakke dem jævnligt resten
af sommeren. Så hurtigt som muligt eller til næste forår gælder det så om at
dække jorden med bundplanter fra starten, så nyt ukrudt ikke kan spire. Plant
bundplanterne ret tæt:
Til tørre solrige steder: Kattefod, japansk malurt (dværgbynke), guldpotentil,
stenurt (alle typer), timian, sten-ærenpris, torskemund.
Til sol-halvskygge:
Indisk jordbær, tæppepileurt, pengebladet fredløs, blodrød storkenæb.
Til halvskygge-skygge: Hasselurt,
bispehue, skovmærke, guldjordbær, skumblomst, martsviol, alm. lungeurt og blå lungeurt,
løvefod.
Vedagtige bundplanter: Liden singrøn,
vedbend.
Gør
haven grøn
(maj 2002)
Sommeren står for døren, og
havearbejdet er godt i gang. Man kan følge en række råd, som gør havearbejdet
mere miljøvenligt. Som tommelfingerregel handler det om at undgå kemikalier og
bruge maskinerne så lidt som muligt – tænk på støj og møg!
Mos
og alger på terrassen
(maj 2002)
Betonfliser bliver med tiden
porøse i overfladen og det giver en god grobund for mos, alger og lav. Mos og
ukrudt kan simpelthen holdes væk med en gasbrænder – husk at planterne
kun skal ”koges” – ikke svides. Alger og lav kan fjernes med
ganske almindelig brun sæbe. Smør sæben på den "grønne plet" og lad
den sidde et døgns tid. Skyl herefter med vand og brug en stiv børste til at
skure rent med.
Grønne plæneklippere
(maj 2002)
Til græsslåningen bør man altid
foretrække en ”muskeldrevet” plæneklipper. Vælger man en
motoriseret model er den eldrevne at foretrække. Miljøbelastningen fra en
benzindrevet plæneklipper kan dog begrænses, hvis man vælger en miljømærket
model med Svanen, bruger blyfri miljøbenzin og sørger for en god
vedligeholdelse af plæneklipperen. En Svanemærket maskine støjer også mindre
– tænk på din nabo.
Bøf, bil & bolig
(april 2002)
"Bøf, bil & bolig" -
pjecen om dine miljøvalg. Hvor meget belaster familien miljøet i dagligdagen?
Her er det Bøffen, Bilen og Boligen, der er de tunge poster, for til sammen
udgør spisning, biltransport og boligopvarmning to tredjedele af en families
samlede miljøbelastning. Pjecen "Bøf, bil & bolig" beskriver
vores belastning af miljøet i både lokalt, regionalt og globalt perspektiv og
giver desuden konkrete anvisninger på, hvordan vi bedst skåner miljøet i vores
dagligdag. Pjecen koster 10 kr. og kan bestilles døgnet rundt på 70 13 13 40. Den kan også bestilles eller læses gratis på
www.fi.dk
Er alu-gryder giftige?
(april 2002)
Det er ikke farligt at indtage
aluminium, skriver Forbrugerinformationen. Med en almindelig blandet kost får
vi omkring 15 mg aluminium om dagen, og det er først når vi får omkring 1 mg
aluminium per kg legemsvægt, at det kan få negative virkninger. Der er ingen
risiko ved at bruge gryder af aluminium og pakke mad ind i alu-folie.
Du skal dog være opmærksom på, at syre og salt kan angribe aluminiummet og give
små huller i materialet. Aluminiumsgryden skal derfor ikke bruges til
opbevaring, men kun til tilberedning af mad. Alu-folie
kan med fordel erstattes af plastbokse eller madpapir, da det er utroligt
energikrævende at fremstille alu-folie, som blot
smides væk efter brug.
Vil du have regnskov i haven?
(april 2002)
Miljøorganisationen Nepenthes har undersøgt knap 100 danske forhandlere af
tropiske havemøbler. Resultatet kan ses i en forbrugerguide på
www.tropetrae.dk. Resultatet er broget: Nogen gør meget for at skaffe træ fra
forsvarlig skovdrift, andre gør lidt eller ingenting. Med forbrugerguiden på
www.tropetrae.dk opdeles forhandlerne i en hvid, en grå og en sort liste. Det
gør det let for forbrugeren at finde frem til de møbler, som er FSC-mærket. FSC-mærket
garanterer, at træet, som møblerne er lavet af, kommer fra tropiske skove, hvor
der tages hensyn til natur og mennesker. FSC-mærket
blev sidste år anerkendt af Folketinget som en troværdig garant for bæredygtig
skovdrift, og miljøministeren indskærpede for nylig overfor landets amter og
kommuner, at de tropiske træprodukter, som de
indkøber, skal være FSC-mærkede.
Grønne råd til forårsrengøringen
(marts 2002)
Miljøvenlig rengøring handler bl.a.
om at bruge så få rengøringsmidler som muligt. Men det handler også om at bruge
de rigtige mængder.
1. Brug få rengøringsmidler
Den miljøvenlige, daglige
rengøring kan klares med tre rengøringsmidler:
Håndopvaskemiddel til overflader
der kun er lidt snavsede. F.eks. vinduer, spejle, plast og malede og lakerede
overflader.
Universal rengøringsmiddel til
mere snavsede overflader, samt fliser, rustfrit stål, lakerede gulve m.m.
Rigtig dosering giver mindre sæbe i kloakken.
Eddike eller fortyndet eddikesyre
til at fjerne kalk fra f.eks. håndvask, wc-kummer, rustfrit stål, plast og til
afkalkning af elkedel og kaffemaskine. Hvis overfladen ikke tåler eddikesyre,
som f.eks. marmor eller fuger mellem fliser og klinker, kan man bruge lidt
tekstilvaskemiddel og en svamp.
2. Køb miljømærkede produkter
Flere og flere producenter
miljømærker deres rengøringsmidler. Se efter det nordiske miljømærke Svanen
eller det svenske miljømærke Bra Miljöval
næste gang du køber rengøringsmidler. Både Kvickly, Irma og Matas
forhandler miljømærkede rengøringsmidler.
3. Brug evt. mikrofiberklude
Brug evt. mikrofiberklude
til rengøringen. Mikrofiberklude er dog ikke egnede
til polishbelagte overflader, såsom maghoni og teak. Undgå skyllemiddel, når kludene
vaskes - det ødelægger nemlig kludenes rengøringseffekt.
Få mere information på Grøn Informations hjemmeside på www.greeninfo.dk
Gamle mobiltelefoner
(februar 2002)
Du kan aflevere din udtjente
mobiltelefon som elektronik skrot, næste gang du kommer forbi den nye
Genbrugsplads i Vassingerød. Det er en god idé, fordi
elektriske og elektroniske produkter skal behandles særskilt fra andet affald,
da de ofte indeholder stoffer, der er skadelige for miljøet, f.eks. bly,
cadmium og kviksølv. Elektriske og elektroniske produkter er f.eks. TV-apparater, videomaskiner, radioer, cd-afspillere,
edb-produkter, skrivemaskiner, telefoner og mobiltelefoner.
Blød PVC i balloner?
(februar 2002)
Små børn elsker balloner, men hvad
er de egentlig er lavet af, og kan det være sundhedskadeligt
med den tætte og våde kontakt børn har med dem? Er de blødgjort med de meget
omtalte PVC phthalater? Iflg. FDB (Brugsen, Kvikcly, OBS, fakta) samt Dansk Supermarked (Føtex, Netto,
Bilka) er de balloner der sælges i deres butikker fremstillet af naturgummi.
Ballonerne er desuden testet efter den europæiske standard for legetøj EN71.
Man behøver derfor ikke at være bekymret over risikoen for at skadelige phthalater overføres til barnet ved leg med balloner.
REKLAMER - NEJ TAK – batter det noget?
(februar 2002)
REKLAMER - NEJ TAK skiltet sidder på
brevkassen, men batter det overhovedet noget? Iflg. FDB og Dansk Supermarked er
der ingen grund til bekymring. Der bliver kalkuleret med de forbrugere der
siger nej tak til reklamer. Postvæsenet laver løbende registreringer af, hvor
mange der ikke ønsker reklamer, og det drejer sig i dag om ca. 10%. Så
det ville være en stor unødvendig udgift for detailhandelen, hvis man skulle
trykke til samtlige husstande og smide 10% ud. Det kan altså hverken betale sig
økonomisk eller af hensyn til miljøet.
Hvor
stort skal hullet være i fuglekassen?
(januar 2002)
Flyvehullets diameter afhænger af, hvilke
fugle der skal bruge kassen: Musvit 32 mm, andre mejser 28 mm og stær 50 mm.
Fuglekasser bør hænge med flyvehullet mod nord eller
øst. Så undgår man direkte sol på kassen og slagregn fra sydvest. Fugle-kasser
kan opsættes hele året - fuglene bruger også kasserne til at overnatte i om
vinteren. Sæt stærekasser op - stære er helt vilde med de stankelbenlarver, der
æder græs-rødderne i plænen. Du kan få en tabel med hul- og kassestørrelser hos Den Grønne Guide. Du kan også
købe billige fuglekasser i Miljøbutikken på Allerød Station.
Kan de små farverige papkasser brændes?
(januar 2002)
Vi skal af med en masse små
farve-strålende papkasser - brugt emballage om morgen-mad
og meget andet. En ting er sikkert: Papkasserne må ikke brændes i brænde-ovnen - her skal kun bruges rent træ. Men Spildopmagerne indsamler pap. Kasserne klappes helt sammen
og må ikke blandes med aviser og blade. Der findes også en container til pap på
den nye genbrugsplads. Heldigvis er en del af de danske farverige tryksager
ikke så slemme for miljøet som man skulle tro. Mange trykkerier er nu
miljø--certificerede og kan levere svane-mærkede tryksager, se efter mærket
direkte på emballagen.
Rodalon og sport
(januar 2002)
Rodalon bruges nu også til at fjerne
svedlugt fra sportstøj og –sko. Men Den Grønne Guide kan ikke anbefale at
bruge Rodalon, da det skader livet i vores søer og
åer. Produktet indeholder benzalkonium-chlorid, der
virker dræbende på bakterier, svampe og alger og bruges derfor i nogle ren-gørings- og desinfektionsmidler. Selvom stoffets
miljøpåvirkninger er sparsomt undersøgt og beskrevet, vurderes det at være
meget giftigt for organismer, der lever i vand. Stoffet betragtes endvidere som
svært bio-lo-gisk nedbrydeligt.
Svanemærkede
computere
(december 2001)
Nu er der også kommet computere på
markedet med det danske miljømærke Svanen, idet Fujitsu Siemens Computers som
de første i Danmark har fået svanemærket flere af deres computere, skærme og tastaturer.
Grøn Information har en liste over miljømærkede computere, der kan ses på
greeninfo.dk, eller hos Den Grønne Guide.
Grøn
jul
(december 2001)
Det er ikke altid nemt at forene
den traditionelle jul og hensynet til miljøet. Men det kan lade sig gøre få
julemiddagen, julegodterne, og ikke mindst juletræet til at være økologisk.
Grøn Information har lavet en juleliste over hvor det er muligt at købe
økologiske jule-produkter. Julelisten kan findes på greeninfo.dk, på tlf.: 33
13 66 88, eller hos Den Grønne Guide.
MetroXpress og Urban - hvor bliver de af?
(december 2001)
Mange glæder sig over de gratis
aviser i S-toget - men hvor bliver de af, når de er læst? Alle gamle aviser i
de opstillede kasser på stationerne sendes til genanvendelse. Gamle aviser i
S-toget indsamles af klargøringsfolk midt på dagen, men blandes med det øvrige
affald. DSB har planer om at aviser fra S-togene senere skal sorteres fra og
sendes til genanvendelse, men det sker altså ikke endnu.
(februar 2002)
Nu fortæller Anne Bobek fra S-tog, at alle gratisaviser som bliver indsamlet
fra kasser eller af klargøringsfolk sendes til genanvendelse. Kun de aviser som
ligger spredt på stationerne samles sammen med alt andet dagrenovation, som går
til forbrænding.
Nej tak til 50 kilo reklamer om året
(december 2001)
I følge Videnscenter
for Affald modtager hver husstand i Storkøbenhavn ca. 1,3 kg adresseløse
forsendelser om ugen. Det svarer til ca. 67 kg om året. Heraf er 27% aviser og
ugeblade, mens hele 63% er reklamer - det svarer til omkring 50 kg reklamer pr.
husstand om året. Hvis man bliver registreret hos postvæsenet og klistrer det
officielle mærke "Ingen reklamer - tak" på sin postkasse eller ved
brevsprækken, vil man derfor kunne spare miljøet for en stor belastning.
Grøn sæbe eller universalsæbe
(oktober 2001)
I Sverige kan man købe grøn sæbe -
en sæbe der kan bruges til næsten alt, da den er knap så alkalisk og stærk som
brun sæbe. Den grønne sæbe er mærket med det svenske miljømærke
"Falken". I Danmark kan man ikke længere købe grøn sæbe, men til
gengæld forhandler de fleste supermarkeder deres egen universalrengøring, som
har det nordiske svanemærke, f.eks. Bluecare fra FDB
og Tusindfryd i Irma.
Børn
sutter på regntøj
(oktober 2001)
Børn får sundhedsskadelige blødgørere
i kroppen, hvis de sutter på deres regntøj af PVC. Miljøfarlige og
sundhedsskadelige phthalater findes fortsat i PVC
regntøj til børn under tre år. Flere større butikskæder som f.eks. Bilka,
Kvickly og Hennes & Mauritz har oplyst, at de ikke længere sælger PVC
regntøj til børn. Vælg regntøj som er belagt med PUR (polyurethan)
eller lavet af nylon og køb gummistøvler i natur-gummi. Phthalater
er allerede forbudt i legetøj til børn under tre år. Det er heller ikke tilladt
i andre små-børns-artikler, som børn risikerer at
sutte på – forbudet gælder f.eks. også PVC hage-smække. Men phthalater er altså ikke forbudt i tekstiler og fodtøj. Læs
mere på www.greeninfo.dk
Forbrugerinformationen - gode råd er gratis
(oktober 2001)
Regntøj og PVC - det er det sidste
elektroniske nyhedsbrev fra Forbruger-informa-tionen.
Alle kan abonnere på de gode råd fra FI: Til- og
framelding af elektroniske abonnementer kan ske på http://fi.dk/abonner. FI er en selvejende institution,
uafhængig af myndigheder, erhvervsliv og politiske interesser. FI deler hus med
Forbrugerstyrelsen, der er sekretariat for bl.a. Forbrugerombudsmanden og
Forbrugerklagenævnet.
Brugte
batterier
(august 2001)
I Allerød skal alle typer brugte
batterier afleveres i en af de 50 batteribokse, der bl.a. er opstillet på
skolerne og ved supermarkeder og forretninger, der sælger batterier. Meget
bedre for miljøet er det at købe genopladelige batterier næste gang. De fås
ofte i et sæt med en oplader og kan oplades op til 1000 gange - man kan endda
få en billig oplader med solceller. Batterierne skal være af typen
nikkel-metalhydrid (NiMH), da de gamle genopladelige batterier indeholdt
cadmium, der er en stærk miljøgift.
Kort
og godt
(august 2001)
Udgåede landkort og søkort kan
også gøre nytte og blive til en ny råvare. Kompagniet Kort og Godt i Allerød
laver flotte konvolutter, notesbøger og dækkeservietter af de udgåede kort fra
Kort- og Matrikelstyrelsen. God ide, gode materialer og flot dekoration - og så
kan du få produkterne hos boghandleren på M.D. Madsensvej.
Linoliemaling
(august 2001)
Linoliemaling er et af de bedste
produkter til at vedligeholde træværk. Linoliemaling er miljøvenligt og enkelt
at fremstille - samtidig er det billigt og smukt. En god linolie-maling
indeholder ingen opløsningsmidler og anden kemi. Malingen er meget drøj og
holdbar, 5-15 år på udendørs træværk. Det er bl.a. fordi linolie er istand til at følge træets bevægelser. Et god maling er
Skovgaard og Frydensbergs Linoliemaling, som fås hos
farvehandlerne i Lynge og Allerød. Det er maling med ren koldpresset rå linolie
og rene pigmenter uden terpentin og andre tilsætningsstoffer. Malingen kan fås
med og uden fungicid (svampegift) alt efter om den skal bruges udendørs eller indendørs.
Få mere information om linoliemaling hos Den Grønne Guide: 4 grønne råd, 5 gode
grunde og 6 håndværkerråd.
Mælkebøtter i græsplænen
(juni 2001)
Roden på en mælkebøtte kan være
vældig lang. Men prøv at gå en lille aftentur efter arbejde med et tidseljern.
Stik eller skær roden over et par centimeter under jord-overfladen lige under
bladrosetten, og planten går ud efter få dage. Du behøver ikke fjerne bladene -
de krøller sammen, så det er nemt at se, hvor langt man er kommet. En gang i
mellem kan man efterså de bare pletter som græsset ikke selv dækker. Hold
græsset som et tæt tæppe ved ikke at klippe kortere end 5 cm, og ved at give
plænen et topdressing af en del kompost godt blandet
med fem dele sand og grus. Græsset skal have godt med lys og luft. Vrik huller
i din græsplæne med en havegreb for hver 30 cm. Og nyd de mere end 50
forskellige andre planter, der ofte kommer i en usprøjtet græsplæne: Ærenpris,
ranunkel, tusindfryd, potentil og mange andre.
Gratis blomsterfrø til dig!
(juni 2001)
De grønne guider i Danmark har
uddelt 6 mia. frø i løbet af maj og juni. Du kan hente en lille pose frø til
vilde blomster fra økologiske jordbrug i billetsalget på Allerød Station - så
længe lageret rækker! Din nye frøpose indeholder
økologiske frø, der består af 31 ét- eller flerårige
plantearter, der forekommer naturligt i Danmark. Spiring og blomstring er
afhængig af jordtypen og klimaet, hvor du bor. Farverne varierer mellem hvid,
gul, blå, grøn, violet og rosa. Blomstringsperioden er fra maj til september.
Go' sommer!
Kæmpe-Bjørneklo bør bekæmpes
(maj 2001)
Kæmpe-Bjørnekloen bør bekæmpes allerede nu! Planten
er indført og spreder sig utroligt hurtigt og udkonkurrerer andre planter, hvor
den vokser. Ved bekæmpelse er det vigtigt at beskytte sig med handsker og tøj,
der dækker huden. Plantens saft kan nemlig give voldsomme udslæt. Virkningen
forstærkes af sollys. Får man plantesaft på sig, bør man hurtigt vaske sig med
vand og sæbe. Hvis man blot har få og små planter, kan de graves op med rod
eller rodstikkes. Hvis planten er blevet over ½ meter
høj, fældes den lige inden de første skærme blomstrer. Skærmene klippes af og
brændes, eller smides i skralde-spanden. Skærmene må aldrig lægges i
kompostspanden eller på kompostbunken! Hvis der er mange planter på et areal,
kan de slås med le eller slåmaskine. Græsning af de tidlige skud er
effektivt, og får kan klare selv store planter.
Myrer
i haven
(maj 2001)
Det er en dejlig tid i haven her
om foråret, men mange kæmper med myrerne. Grøn Information giver to råd:
Overhæld med kogende vand, ved boer og myreindgange til huset, eller drys
diatomé-jord hvor myrer og andet kryb færdes i og omkring huset. Diatoméjord
sælges i Matasbutikker og FDB som produkter der
hedder ” Mod krybende insekter” eller ”Insecto”.
Midlerne som udtørrer insekter ved berøring er uskadeligt for miljøet. Omkring
huset på f.eks. terrasser kan myrer bekæmpes ved at hælde kogende vand på deres
bo. Hyppig vanding ved myreboer holder også
myrebestanden nede.
Trykimprægneret træ i vand
(maj 2001)
Må man bruge trykimprægnerede
træpæle i en lille lokal sø? Svar: De giftige tungmetaller arsen og krom er
tilladt i importeret træ, men ikke i dansk trykimprægneret træ, der dog
stadigvæk indeholder giftige stoffer som bor og kobber. Det mest miljøvenlige
alternativ til trykimprægneret træ, er de såkaldt “naturligt
imprægnerede” træarter f.eks. robinie, eg, douglas,
lærk eller elm - evt. med en efterbehandling af linoliemaling for at beskytte
træet yderligere mod nedbrydning fra fugt og sollys. Der er mange
miljøproblemer ved trykimprægneret træ, men det er ikke forbudt at anvende -
heller ikke i vand. Der er udviklet en bestemt type imprægnering der gerne må
bruges i vand. Den kvalitet der skal anvendes er træ imprægneret jf. NTR kl. A:
Træ til brug i jord og ferskvand, hvor trykimprægneringsmidlerne fikseres i
træet til stoffer, der ikke er vandopløselige.
Et højbed
- hvorfor?
(april 2001)
Et højbed giver et godt lille bed,
som både børn og voksne kan passe. Man kan bruge sin egen kompost, og en
feriepasser kan let klare opgaven i kortere perioder. Et højbed er en god
begyndelse til en større køkkenhave. Højbede kan laves i de højder og størrelser
og i de materialer man helst vil bruge: Brædder, mursten, pileflet o.l. Brug
IKKE trykimprægneret træ. Denne lille model er ca. 1 x 2 meter og 20 cm høj.
Der skal bruges 4 stk. hjørnepæle 50x50 mm x 60 cm, 4
stk. forskalling 19x100 mm x 1 m, 4 stk. forskalling 19x100 mm x 2 m,
galvaniserede søm eller skruer.
Beslut hvor højbedet skal være:
Gerne læ og lys det meste af dagen, helst øst/vest retning og med en almindelig
god jord. Bank de 4 hjørnepæle i jorden og monter
siderne - 2 brædder over hinanden. Smid et par cm kompost ud over bedet og
tilsæt en håndfuld organisk gødning. Grav en rende i den ene korte ende - dybde
og bredde som spadens hoved. Smid blandingen op i en trillebør. Gør jorden løs
med en greb i renden. Grav en ny rende ved siden af og smid jorden over i den
første rende. Fortsæt på samme måde med den næste rende, og så videre. Den
sidste rende fyldes med jorden fra trillebøren. Kultiver og riv bedet pænt. Nu
er bedet klar til at blive tilsået. Go' fornøjelse!
Hvad
koster et brusebad?
(april 2001)
Brusebade er meget forskellige
efter hvor lang tid man står under bruseren og om man har en god sparebruser.
Typisk er forbruget på ca. 50 liter varmt vand og 1,75 kWh til at varme vandet.
I Allerød koster vandet 1,75 kr. og energien 2,31 kr. I alt koster et typisk
sparebrusebad altså 4,06 kr. Energiprisen vil muligvis være lidt anderledes,
hvis der bruges fjernvarme, olie eller naturgas til at varme vandet. Nu er
penge jo ikke alt, så hvor meget CO2 bidrager et brusebad med? Hvis der bruges
elvarme vil et bad bidrage med 1,4 kg CO2. Og så er der slet ikke regnet med
energi til at pumpe vandet, til at rense det brugte vand, forurening med sæbe
og kemikalier der ikke kan nedbrydes (vælg svanemærket sæbe og shampoo!), osv.
MAL-koder
(april 2001)
Maling og lak er ofte mærket med
en MAL-kode, der fortæller om sikkerheden. Gå altid
efter produkter med de laveste tal, helst 00-1 eller 0-1. Tallet før stregen
angiver risiko ved indånding og tallet efter stregen angiver risiko ved
kontakt. Jo højere tal, jo højere risiko. Når du køber lak, lim og maling kan
du også se efter EU-Blomsten eller Svanen - de
garanterer for at produkterne lever op til en række sundhedsmæssige og
miljømæssige krav. Få en brochure om Gør-det-sikkert-selv
hos mig.
Energiruder
(marts 2001)
Energiruder er ruder med en ganske
tynd metalbelægning på indersiden der spærrer for udstrålingen af varme. Så
skal du efterisolere eller blot udskifte dine ruder, er energiruder det rigtige
valg til at spare på varmen og dermed CO2 udledningen. Brug af gammeldags
termoruder kan ikke betale sig mere - merpriser for energiruder er nemlig typisk
tjent hjem på meget få år. Energiruder er simpelthen dagens standardrude, både
i 2-lags og i 1-lags forsatsudgaver. Du kan få beregningseksempler og mere at
vide i brochuren Bliv varm på dit vindue, som du bl.a. kan få hos mig.
Fluer i
komposten
(marts 2001)
De små frugtfluer vil næsten altid
være til stede i større eller mindre mængde, men gør ingen skade. Er der
ulideligt mange af dem, så er det bare med at gøre noget ved det. Fluerne
trives godt, når komposten har en fugtig overflade, hvor det er attraktivt for
dem at lægge æg. Vil man begrænse fluerne, skal man sørge for at kompostens
overflade er tør. Bland eventuel gammel frugt godt sammen med den øvrige
kompost. Når man har tømt sin køkkenkompostspand over i beholderen, kan man
have en bunke med tørt haveaffald ved siden af og så dække overfladen med det.
Overfladen kan også holdes tør ved at dække med høvlspåner, savsmuld eller
halm.
Dyreforsøg
og svanemærket
(marts 2001)
Kriterierne for svanemærket følger
gældende lovgivning for tests, hvilket betyder at man også bruger forsøgsdyr.
Der stilles krav til, at produkterne ikke må skade miljøet eller indeholde
sundhedsskadelige stoffer. Det betyder at alle stoffer på et eller andet
tidspunkt har været testet på dyr. Når der udvikles et nyt produkt, der har
miljømæssige fordele frem for eksisterende produkter, er man nødt til at teste
produktet for at vurdere påvirkningerne på mennesker og dyr. Skaderne på
mennesker, dyr og miljø kunne blive meget store hvis ikke produkterne blev
testet. Og som det ser ud lige nu er de testmetoder, der ikke involverer dyr,
ikke pålidelige nok til, at de kan erstatte dyreforsøg. Testmetoderne udvikles
dog hele tiden. EU’s Miljøkommissær Margot Wallstrøm
lovede så sent som i slutningen af oktober 2000, at forskning i testmetoder
uden dyreforsøg på f.eks. kemikalieområdet har højeste prioritet i EU.
Økologiske
fisk?
(februar 2001)
Det er endnu ikke muligt at købe
økologiske fisk, men der arbejdes på forskellige miljømærkninger af fisk både
nationalt og internationalt. Fødevareministeriet har indtil videre skrinlagt
deres ide om et blåt Ø-mærke til fisk. Nu har Fiskernes Økologiske netværk (FØN
- se www.ecofishery.com) så taget initiativ til at udvikle kriterier for den
"natur-skånsomme fisk". Natur-skånsomme fisk er foreningens bud på en
form for bæredygtig fiskeri. Natur-skånsomme fisk er fanget af fiskere som
overholder en række fastsatte kriterier for redskaber, håndtering og adfærd på
havet. Natur-skån-somme fisk er ikke fisk fra hav-eller dambrug. Baggrunden for at beskæftige sig med
miljø-mærkning af fisk, er problemerne med overfiskning og bifangster af bl.a.
marsvin. Hver gang der i 1995 blev landet et kg levende fladfisk, blev 10 kg
døde fisk og 6 kg døde bundlevende dyr som skalddyr
og søstjerner kasseret. Samtidigt ender mindst 7.000 danske marsvin deres dage
som utilsigtede bifangster.
Fyrer du med skrald - ryger miljøet
(februar 2001)
Mælkekartoner, malet og
imprægneret træ, tryksager og plast er skrald, der hører hjemme i
affaldsspanden og på genbrugspladsen - ikke i brændeovnen! Sådan lyder budskabet
i Miljøstyrelsens nye informations-kampagne "Fyrer du med skrald - ryger
miljøet!". Fyrer du med andet end rent træ, kan der udvikles miljø- og
sundhedsskadelige dioxiner. Fyr kun med rent og tørt træ. Tænd op med kvas
eller pindebrænde og brug så lidt avispapir som muligt – så får du en god
og miljøvenlig varme.
Te- og kaffefiltre i komposten?
(februar 2001)
Man kan godt kompostere sine te- og kaffefiltre. For tefiltrenes
vedkommende tager det bare lidt lang tid før de er omsat, helt op til 5 år. Tefiltrene indeholder nemlig et plastprodukt; polyethylen eller polypropylen.
Plasten er godkendt til kompostering iflg. producenten Dansk Tefilter. Brugte tebreve kan også anvendes og det samme
gælder for kaffefiltre samt for kaffegrumsen.
Brændesalg
(januar 2001)
Brænde er vedvarende energi og der
er rigeligt af det. Så nu er det tid til at købe sit brænde i skoven. Prisen afhænger
af mængden: 5-15 rummeter bøg koster 300 kr./rm, og
tilsvarende koster blandet løvtræ 256,25 kr. Hvis brændet skal hentes i Tokkekøb Hegn eller Ravnsholt
Skov, skal man ringe til Københavns Statsskovdistrikt på telefon 44 35 00 35.
Brændet kan bruges næste vinter, hvis det fældes på denne årstid og saves og
flækkes med det samme. Derefter skal det lagres under tag sommeren over og
gerne tages ind til vinter en uge før det skal bruges. Hvis du vil vide mere om
brænde, kan du få hæftet "Brænde og varme - skoven har det" hos
Dansk Skovforening på telefon 33 24 42 66.
Danske eller udenlandske grøntsager?
(januar 2001)
Hvad er bedst for miljøet - danske
drivhus tomater eller friske frilands tomater fra Spanien? Svaret er ikke
ligetil, men miljømæssigt set er sæsonens danske - og helst økologiske
grøntsager det bedste valg. Langt over halvdelen af de tomater, som sælges om
vinteren i Danmark, er dyrket på de Canariske Øer og
i Holland, hvor forbruget af sprøjtemidler er op til 2 - 5 gange så højt som i
Danmark. For andre grøntsager fra Sydeuropa som fx. grøn peber og salat kan
forbruget af sprøjtemidler være helt op til 8 gange højere end i den danske grøntsagsdyrkning. Kravet om friske grøntsager hele året
rundt medfører en øget forurening fra transport. At transportere et kilo
grøntsager med lastbil fra fx. det sydlige Spanien kræver et energiforbrug, der
svarer til én 11 watts A-pære, der er tændt i ca. 54 timer. Men næsten alle
danske tomater er dyrket i opvarmede drivhuse. Sammenlignes energiforbruget ved
transport af grøntsager fra Sydeuropa med energiforbruget ved opvarmning af
danske drivhuse, kan energiforbruget derfor være op til 80 gange højere i
dyrkningen af de danske tomater. Det svarer til energiforbruget af én 11 watts
energisparepære, der er tændt i ca. 1.642 timer for hvert kilo tomater.
Benmel i økologisk produktion
(januar 2001)
I disse kogalskabstider
er nogle blevet nervøse ved at spise oksekød pga. af brugen benmel i den
konventionelle produktion af kød. Hvis kødet er økologisk kan man være sikker
på at der ikke er brugt benmel i produktionen. Ifølge Fødevaredirektoratet er
benmel ikke tilladt i økologisk produktion. Der må gerne bruges
mejeriprodukter. Man skal dog være opmærksom på, at i kvægbrug der er omlagt
fra konventionelt til økologisk brug kan der være brugt benmel inden
omlægningen fandt sted.
Nougat
og marcipan
(december 2000)
Nougat, marcipan og chokolade
hører julen til. De økologiske godter kan købes i Irma, og især nougat'en
anbefales af Den Grønne Guide, mums! Den økologiske
marcipan er også god. I det sidste nummer af Tænk + Test, har kokken Kille Enna og desserteksperten
Morten Heiberg smagt på forskellige marcipanmærker. Blandt de rene marcipaner kommer den økologiske fra Mølle Skovly ind på en klar førsteplads.
Elektroniske julekort
(december 2000)
Elektroniske julekort, der kan
spille en lille melodi, er simpelthen noget rod! Kortet er måske nok sjovt, når
det modtages. Men det skal hurtigt smides ud, og hvor skal det så hen? Der er
jo både pap, elektronik og batteri i kortet. Man kan klippe delene fra hinanden
og dermed sortere affaldet, men det bedste er slet ikke at bruge den slags
kort. Der er masser af muligheder for at bruge fantasien i stedet for, når man
laver sine egne kort.
Juletræet med sin pynt . . .
(december 2000)
De fleste juletræer dyrkes ved en
meget intensiv produktion, hvor der både bruges sprøjtegifte og kunstgødning.
Samtidig stjæler denne naturfattige produktion plads fra vigtige levesteder for
vilde dyr og planter. Skal man have et træ i stuen, kan man lave lidt sjov ud
af det og vælge naturlige danske træer eller gen-bruge
et grantræ ved at have det i en potte i haven i flere år. Man kan også anvende
en stor stueplante til formålet, fx en palme, en stuebirk eller et gummitræ.
Skal det være et fældet grantræ kan man vælge et økologisk juletræ. Økologiske
juletræer kan ikke købes i Allerød, men i Birkerød ved Majpladsen
(Super--Brugsen) sælges miljøvenlige juletræer, som ikke er sprøjtet i to år.
Ellers skal man helt til København for at købe et rigtigt økologisk juletræ.
Liste over forhandlere af økologiske juletræer, samt julemad, godter og juleknas kan findes på Grøn Informations hjemmeside: www.greeninfo.dk eller bestilles pr. telefon 33 13 66 88.
Hedder
de nu A-pærer?
(november 2000)
Kært barn har mange navne. Men nu
forsøger el-sparefonden med ét nyt navn efter
erfaringen har vist, at nogle sparepærer ikke var gode nok. Det har medført en
ny liste med 34 A-pærer. med god kvalitet. Her kan bl.a. Phillips pærer ikke
leve op til kravene. Se listen på www.a-paerer.dk eller kontakt mig. Så sender
jeg fluks listen til jer. I kan få A-pærer med små og store fatninger. Husk at
"døde" A-pærer og andre sparepærer indeholder små mængder kviksølv,
så de skal afleveres sammen med lysstofrør på containerpladsen.
Bliver
alt affaldet brændt?
(november 2000)
Alt affald fra husholdningen
bliver blandet og brændt for tiden. Og det er det blevet siden februar i år.
Men bioaffaldet vil sandsynligvis snart igen blive
biologisk behandlet. Derfor er det vigtigt at man bliver ved med at sortere sit
affald. En god løsning er at kompostere sit grønne affald fra køkkenet. Dermed
får man næringsstofferne tilbage i det lokale kredsløb. Man skal bare udelade
tilberedt mad og animalske produkter. Affaldet til containerpladserne bliver
ikke blandet sammen, men stadig genbrugt, hvor det kan lade sig gøre. Jo mere
genbrug, desto mindre affald.
Mere end 350 kg i skraldespanden om året?
(november 2000)
Ifølge Grøn Information smider en
gennemsnits-dansker hvert år ca. 375 kg affald i skraldespanden. Der er dog
store geografiske forskelle: Fra over 500 kg i Ringkøbing amt til godt 250 kg i
Vestsjællands amt. Desuden er der forskel på hvor miljøvenlige de enkelte
aldersgrupper er. Grøn Information skriver: “I boligkvarterer, hvor der
bor mange unge i alderen 20-30 år, kan den årlige affaldsmængde pr. indbygger
således være næsten dobbelt så stor som i de kvarterer, hvor der bor mange
60-70 årige.” I Allerød ligger vi kun lidt
under gennemsnittet for hele landet.
En
grøn stol?
(oktober 2000)
Miljøvenlige møbler er møbler med
en lang levetid. Jo kortere tid de holder - jo flere møbler skal der
fremstilles. Det betyder et større forbrug af råvarer og energi.
- Vælg møbler af sæbe- eller olie-behandlet træ
- Undgå møbler i for-kromet metal eller PVC-plast.
- Undgå lak og maling, som er baseret på organiske opløsnings-midler.
De kendte danske klassikere er ofte et godt miljøvalg. Både design og kvalitet betyder at man kan have glæde af stolen i 25-30 år eller mere endnu. PP Møbler her i Alle-rød frem-stiller møbler i høj kvalitet, bl.a. de kendte klassikere: Påfuglen, Kinastolen, Kohorn-stolen, Jakkens hvile, og Cirkelstolen, samt en række meget smukke borde. Og selvfølgelig Stolen eller The Chair, hvortil der er udarbejdet en analyse af miljøpåvirkningen fra vugge til grav.
Byg om - med omtanke
(oktober 2000)
Har I brug for mere plads? Skal
vinduerne i huset skiftes? Eller skal varmeanlægget renoveres? I fire TV-programmer med titlen Byg om - med omtanke
sættes fokus på nogle af de muligheder, vi har for at tænke grønt, når huset
trænger til en kærlig hånd, eller der skal bygges til. Og emnerne spænder vidt.
Fra parcelhusets arkitektur og indretning over valget af materialer til energi,
indeklima og livskvalitet. Programmerne er udsendt på DR2 og er samlet på en
video, som kan lånes hos Den Grønne Guide. Se også mere om programmerne på www.dr.dk/undervisning
Miljøvenligt
bagepapir?
(oktober 2000)
Det uafhængige informationscenter
Grøn Information oplyser, at det teflonbelagte bagepapir, er et miljøvenligt
alternativ til almindeligt ”brug og smid væk” bagepapir, da den kan
vaskes i opvaskemaskinen og genbruges mange gange. Derudover er der jo det gode
gamle alternativ, hvor man blot smører pladen med fedtstof.
Hvordan kan man dele biler med andre?
(september 2000)
Har du kun brug for en bil en gang
i mellem? Så kunne det måske være en fordel for dig at dele både bil og
udgifter med andre. En klub, som kalder sige Farum Delebil har nu tre biler til
19 medlemmer, og en fjerde bil er på vej. Bilerne er leaset af Toyota. Med-lemmerne booker selv bilerne via internettet. Hvert
kvartal udsendes en regning til medlemmerne for det faktiske forbrug af
bilerne. Når der kommer nye biler til placeres de så tæt på medlemmerne som
muligt. Ved et foredrag den 20. september på Kirkehavegård kan du høre mere om,
hvordan det praktisk kan lade sig gøre at dele biler med andre.
Traktordæk til sandkassen?
(september 2000)
Genbrug af traktordæk
til sandkassen vurderes umiddelbart at være i orden. Traktordæk
menes ikke at afgive kemiske stoffer, som f.eks. giver problemer ved hudkontakt. Det skal dog nævnes at brugen af bildæk i
sandkasser ikke er grundigt undersøgt. Men mange dæk er gennem årene slidt ned
på de danske landeveje, og dækstøv herfra menes ikke,
at udgøre noget større problem. Almindelige bildæk er gennem årene også
flittigt brugt til gyngestativet. Man kan også købe sandkasser af træ uden
indhold af kemiske stoffer. Se efter de naturligt holdbare træsorter, f.eks.
lærk, cedertræ og cypres. Kernen i disse træer har et naturligt indhold af
konserverende stoffer, der giver en holdbarhed på op til 10-15 år.
Nabostøj
i hus og have
(september 2000)
Hvad er naturværdierne, hvis de
skæmmes af støj? Hvad er fritiden, hvis den hærges af larmende naboer? Ikke
alle steder findes en grundejerforening, som sætter grænser for støjen. Men
alle steder er det muligt at tage hensyn. Få en pjece om nabostøj hos Den
Grønne Guide.
Kan man smide de gamle telefonbøger ud til genbrug?
(august 2000)
TeleDanmarks forlag oplyser, at telefonbøgerne
fra 1998 bærer det nordiske miljømærke Svanen. Det betyder, at telefonbogen fra
og med 1998 kan genbruges. Den skal smides i papircontaineren eller afleveres
til genbrug sammen med andet affaldspapir. Det var ikke muligt tidligere, da
limen i ryggen skabte problemer i genbrugsprocessen. Er man som forbruger i
tvivl, kan man se efter det nordiske miljømærke Svanen. Har telefonbogen
miljømærket, betyder det at bogen kan genbruges.
Skvalderkål
i blomsterbedet(1)?
(april 2000)
Skvalderkål er vanskeligt ukrudt,
som kræver intensiv håndlugning overalt, hvor man kan se det. Sørg for at få så
meget af rødderne med som muligt. Har man god tålmodighed, kan man gentage
lugningen med 2 til 3 ugers interval med det resultat at skvalderkålen
efterhånden dør, men det kan godt komme til at tage lang, lang tid! Bagefter
kan man dække jorden med et godt lag af kompost eller flis (5-10 cm). Se mere
om skvalderkål i den næste Miljøbrevkasse.
Skvalderkål i blomsterbedet (2)?
(maj 2000)
Hvis skvalderkålen har taget helt over,
må der mere radikale midler end håndlugning i brug. Man kan anlægge bedet hvor
man nu har plæne, og så græs i bedet. Skvalderkålen kan nemlig ikke lide at
blive slået tæt en gang om ugen. Man kan også anskaffe sig en mobil hønsegård.
Blomster og stauder flyttes væk og hønsegården rykkes rundt på stykket i løbet
af sæsonen. Man kan købe et mobilt hønsehus hos www.hjemme-produktion.dk/ og
evt. dele det med naboen. Måske er man ikke til høns, og så kan de erstattes af
sort plastik. Bemærk dog at plastik ikke lægger æg!
Skvalderkål i blomsterbedet (3)
(juni 2000)
Skvalderkål betragtes næsten altid
som en plage, men til sidst vil jeg bringe en opskrift der viser at den også
kan bruges nyttigt:
Skvalderkål som spinat
1 l ung, frisk skvalderkål, 40 g margarine,
3 spsk mel, 4 dl mælk, salt, tørret stødt merian,
bacon eller æg, brød. Pil stilkene fra skvalderkålen, skyl bladene grundigt,
damp dem i egen væde 5-10 min., hak dem groft. Lav sovs af margarine, mel og
mælk, giv kålen et opkog i sovsen, spæd lidt mere mælk i om nødvendigt. Smag
til med krydderier. Server stuvningen til ristet bacon, kogte æg eller bare til
ristet brød.
Gode opskrifter med krudt og
ukrudt kan findes på under nyheder
PVC-frie produkter (1)
(juni 2000)
Vi kan som forbrugere være med til
at vælge varer uden PVC og dermed mindske risikoen for spredning af dioxin i
vores omgivelser. Der findes andre valgmuligheder for næsten alle varegrupper,
og i de følgende miljøbrevkasser vil jeg liste nogle af disse alternativer op.
Bantex laver ringbind, brevordnere, fanekort, plastlommer og --omslag, som
er PVC-fri. Spørg efter disse produkter hos
boghandleren. Tupperware bokse, som mange har i køkkenskabene, har aldrig
indeholdt PVC. Nogle af Tupper-ware produkterne er
fremstillet af PE (polyethylen) og egner sig til
frysning, mens andre kan være fremstillet af PP (polypropylen),
som er et mere stift materiale.
PVC-frie produkter (2)
(august 2000)
Fra 1. juli er der indført
afgifter på en række PVC-produkter for netop at
begrænse brugen af PVC og de tilhørende blødgørere, de såkaldte phthalater, som mistænkes for at skade både vandmiljøet og
dyr og menneskers reproduktionsevne. Bygge-materialer
uden PVC som rør, kabler og tagrender forhandles gennem Veksø Handelsstation
(telefon 4717 0314, www.handelsstation.dk). PVC-frie
presenninger fås hos Lyngby Tømmerhandel på Sortemosevej.
Badeforhæng i polyester og persienner i metal fås hos Profa
Farver på MD. Madsensvej.
Dioxin
(august 2000)
Dioxiner er en kort betegnelse for
en række giftige forbindelser. Udover den akutte giftighed kan små daglige
doser fremkalde kroniske defekter på leveren, heriblandt leverkræft. Samtidig
med at dioxinerne er så giftige, er de også svære at nedbryde i naturen. Det
betyder, at de spredes rundt i miljøet, hvor de kan ende i planter og dyr, som
bruges til levnedsmidler.
Generelt dannes dioxiner ved ophedning eller forbrænding af organisk materiale (f.eks. PVC), når der også er klorforbindelser og f.eks. kobber til stede. Ved høje temperaturer på 800-1200 grader vil dioxinerne blive nedbrudt igen. For ca. 10 år siden var de største poster i dioxinforureningen affaldsforbrænding, brændeovne, sygehusaffald og Stålvalseværket. Siden er der indført rensning for dioxin flere steder, hvilket har nedbragt udslippene betragteligt. Men de private brændeovne kan også bidrage til dioxinforurening, hvis man brænder behandlet træ, mælkekartoner eller andet affald af. Brændeovne og pejse er til rent træ!
Findes
der miljømærkede grillbriketter?
(juni 2000)
Der findes grillbriketter på det
danske marked, der er mærket med FSC-mærket. FSC (Forest Stewardship Council) er en global organisation som har udarbejdet et
system til certificering og mærkning af træprodukter
fra skove, hvor der tages biologiske, sociale og økonomiske hensyn i
skovdriften. Overholder skovdriften FSC's principper
og kriterier for god skovdrift kan skovens produkter mærkes og sælges med FSC's logo. Briketterne forhandles af FDB og kan købes i
OBS!, Superbrugsen og Kvickly.
Den iberiske skovsnegl ("dræbersneglen")
(maj 2000)
Sneglen har fået øgenavnet ”dræbersneglen”,
fordi den især i den våde sommer i 1998 har hærget haverne flere steder i
Danmark. Sneglen ligner den røde skovsnegl, men er mere brunlig og mat. De
spredes ved transport af jord og planter. Planteskoler og havecentre bliver
kontrolleret af Plante-direktoratet for at sikre, at man ikke får den iberiske
skovsnegl med i købet. Hvis man har de iberiske skovsnegle, kan man indsamle
dem sent om aftenen eller tidligt om morgenen, hvor de er mest aktive, og
overhælde dem med kogende vand eller klippe dem over. Lav evt. attraktive
gemmesteder: Brædder eller rabarberblade med rådden frugt som lokkemad.
Sneglenes slim kan indeholde colibakterier, så brug handsker ved indsamling.
Undgå at sprede sneglene ved at forære planter væk/modtage planter. Koordiner
indsatsen med naboen. Fremfor alt - undgå gift. Det
går også ud over de andre snegle og de dyr, der kan være med til at reducere
sneglebestanden.
Hvordan får man mosset væk fra
græsplænen?
(april 2000)
Når græsset må vige for mosset, skyldes det at skygge,
fugtighed og jordbunds-forhold er til mossets fordel. Uden at ændre på disse
forhold vil mosset komme igen. Man kan rive mosset væk, sikre godt med lys og
luft, og efterså med græsfrø. Derefter skal græsset have optimale vilkår i
konkurrencen: Man bruger en høj klippehøjde under græsslåningen på 4-6 cm og
gøder med f.eks. en halv cm tykt lag af næringsrig kompost blandet med
grus/sand som "topdressing". Det bedste
virkemiddel er nu nok af mental natur, for mos er både smukt og dejligt blødt.
Lær at holde af det!
Kogalskab og gødning?
(april 2000)
Efter debatten om kogalskab er nogle borgere bekymret for
at bruge organisk gødning til haven, hvis det indeholder kød-
og benmel. Kød- og benmel er et rest-produkt fra
slagtning af dyr. Det har et ret højt indhold af kvælstof og fosfor og kan
bruges som et supplement til kompost og dyregødning i
køkkenhaven. Kød- og benmel kan desuden bruges til at
forøge indholdet af kvælstof i komposten. Plantedirektoratet har ikke undersøgt
problemet endnu, men på baggrund af usikkerheden fraråder de, at haveejere
anvender kød- og benmel i haven. Som alternativ til kød- og benmel kan man anvende almindeligt husdyrgødning
eller en organisk gødning, som er baseret på tørret husdyrgødning. Det kan
bl.a. købes på Lynge Planteskole.
Vask ved 60 grader er nok
(marts 2000)
Nu er danskerne ved at få det lært: Alle kan vaske rent
ved 60 grader i stedet for kogevask. Det tøj som tidligere blev kogevasket kan sagtens blive rent ved 60 grader. Denne
temperatur slår både bakterier og husstøvmider ihjel og efterlader tøjet
hygiejnisk rent. En højere temperatur gør ikke tøjet mere hvidt. Hvis du
kogevasker ved 60 grader, spares der energi til glæde for miljøet og din
pengepung.
Forbrugerstyrelsen bragte i efteråret en undersøgelse af
16 almindelige vaskemidler til kulørt tøj. Konklusionen var, at FDB’s Bluecare Color og Tusindfryd Color vasker bedst og er de mest miljøvenlige. Og det til
trods for, at de prismæssigt ligger i bund, regnet per vask. Begge vaskemidler
er svanemærkede.
Hvad koster et utæt toilet om
året?
(marts 2000)
Et utæt toilet kan godt tabe 100 kubikmeter drikkevand. I
Allerød er den samlede vandpris lidt forskellig, men 1 kubikmeter koster ca. 35
kr. Prisen bliver altså 100 kubikmeter * 35 kr. = 3.500 kr. Til sammenligning
er det gennemsnitlige vandforbrug pr. person i de private husholdninger ca. 50
kubikmeter om året. Man kan teste for vandspild ved at aflæse sin vandmåler
inden ferien og igen når man vender tilbage.
Kan honning være økologisk?
(marts 2000)
Ja, hvis bierne samler nektar og pollen fra planter, der
ikke er pesticidsprøjtet eller kunstgødet. Honningbier
flyver op til 10 km væk for at samle foder. Den økologiske honning
stammer derfor fra bistader, som ligger afsides fordi der udelukkende skal være
økologisk dyrkning eller vilde planter i en radius af ca. 10 km. Økologisk
honning bliver ikke produceret i Danmark, men i Sydamerika, Canada, og New
Zealand.
Hvor køber man økologisk saft?
(februar 2000)
Økologisk saft kan fås i Irma og i Kvickly. Hos
grønthandleren i Stationspassagen kan man få Søbogårds
lækre saft, der fortyndes 1:4. Den Grønne Guide kan især anbefale slåen- og
solbærsaften, mums!
Papir og regnskove?
(februar 2000)
Det er ganske enkelt: I vores del af verden bruges der
ikke træ fra regnskovene til fremstilling af papir eller pap. Derimod kommer en
væsentlig del af danskernes papir fra Sverige, og der går omkring 70% af træhugsten til papirfremstilling. Hvor gamle naturskove
omlægges til hurtigvoksende produktionsskove er papirfremstilling desværre
heller ikke i Norden uden konsekvens for naturen, ligesom produktionen er
energikrævende og bl.a. belaster vandmiljøet. Som forbruger har man dog selv
nogle valg: Vælg f.eks. papir med det nordiske miljømærke Svanen, brug papiret
med omtanke og sørg for at det bliver genbrugt, hvor det kan.
Tomgang i koldt vejr?
(februar 2000)
Sidder man og venter i bilen, eller skal bilens ruder ises
af, så er det ikke smart at lade bilen køre i tomgang. Smøringen af de
bevægelige dele kan vaskes af under tomgangen. Ved tomgangen presses motorens
forbrænding og især på en kold motor er benzinforbruget og forureningen meget
større end ved normal kørsel. I øvrigt er det ikke lovligt at lade bilen køre
mere end 3 minutter i tomgang i Allerød og Lynge.
Skyllemiddel eller fryser?
(januar 2000)
En venlig borger har fortalt mig, at skyllemiddel slet ikke
er nødvendigt, når man vasker det syntetiske tøj. Det skal bare en halv time i
fryseren i stedet for! Prøv det og giv mig besked om, hvad du mener om dette
råd.
Hvor stort skal hullet være i redekassen?
(januar 2000)
Flyvehullets
diameter afhænger af, hvilke fugle der skal bruge redekassen: Musvit 32 mm,
andre mejser 28 mm, stær 50 mm. Redekasser bør hænge med flyvehullet
mod nord til øst. Så undgår man direkte sol på kassen og slagregn fra sydvest.
Mange fugle bruger også kasserne til at overnatte i om vinteren. Sæt
stærekasser op - stære er helt vilde med de stankelbenlarver, der æder
græsrødderne i plænen. Du kan få en bygge-vejledning på redekasser i
Miljøbutikken på Allerød Station, hvor du også kan du se en udstilling af
redekasser og foderbrætter.
Hvor meget benzin bruger bilen på de
første 5 km?
(januar 2000)
Turen til bageren, skolen eller stationen med kold
bilmotor bruger voldsomt meget benzin. En kold bilmotor bruger typisk 1,2 liter
benzin på en distance på blot 5 km. Altså svarende til 4,2 kilometer pr.
liter!!!. Og det er endda ved 20 grader celsius. Ved 0 grader bruger bilen 1,6
liter svarende til 3,1 kilometer pr. liter. Det bliver ikke bedre af, at der i
bedste fald går ét til to minutter, før en moderne katalysator har nået sin
arbejdstemperatur. For nogle stoffers vedkommende forurener de første par
minutters kørsel derfor lige så meget som 450 kilometers kørsel med varm motor.
Desuden slider småturene betydeligt på bilmotorerne.
Det er vel næsten unødvendigt at nævne cyklen som en mulighed til de korte
ture?
Bedre brændefyring?
(December 1999)
Træ er CO2-neutralt, så brændeovnen er en god og
miljøvenlig varmekilde. Men træ skal kløves i 5-10 cm stykker, så brændet
tørrer godt, og man får den bedste udnyttelse af træets gasser. Gassernes
afbrænding kræver åbne spjæld og meget luft i starten - foruden høj varme - for
at blive brændt af. Når der kun er gløder tilbage i ovnen har brændet afgivet
alle træets gasser. Luk så ned for lufttilførslen, men ikke helt - træ-kul-lene behøver nemlig ikke særligt meget luft for at
brænde rent.
Drop skyllemidlet?
(December 1999)
Det er oftest overflødigt at bruge skyllemiddel og det er
meget belastende for vores vandmiljø. Skyllemiddel modvirker statisk
elektricitet ved vask af syntetiske tekstiler og får tøjet til at virke blødt.
For naturligt materiale som bomuldsstoffer nedsætter skyllemiddel imidlertid
også sugeevnen. Det kan være uheldigt især til håndklæder og viskestykker. Man
kan skåne såvel miljø som økonomi ved kun at bruge skyllemiddel ved vask af
netop de syntetiske tekstiler, der giver problemer med statisk elektricitet.
Findes der alternativer til mineraluld?
(December 1999)
Ja, der findes både hør og uld som måtter. Men det
billigste er papiruld, som er im-præg-neret
effektivt mod råd og brand. Det er rart at arbejde med, det koster ikke ret
meget energi at fremstille, og det er et genbrugsprodukt. Desuden isolerer papiruld lige så godt som traditionel mineraluld. Du kan få
en pjece hos mig, og papiruld kan købes på Veksø
Handelsstation (47 17 03 14), hos Miljø Isolering (48 14 11 88), men det
nærmeste sted er Lyngby Tømmerhandel på Sortemosevej
(48 17 21 88).
Hvordan kommer jeg af med min gamle computer?
(November 1999)
På den lokale containerplads findes indsamling af
elektronikskrot. Her kan du lægge computere, elektronisk legetøj, spil og
musikinstrumenter, fjernsyn og musikanlæg, og elektrisk kontorudstyr. Alle
disse ting indeholder stærkt miljøfarlige stoffer. Billedrøret i et fjernsyn
eller en computerskærm indeholder bariumoxider og strontiumoxider. Nogle dele i
apparaterne er værdifulde til genanvendelse, f.eks. kobber, guld og andre
metaller. Foreløbig kræver det en del manuelt arbejde at adskille de elektriske
apparater til brugbar genanvendelse.
Kan jeg aflevere emballage til genbrug?
(November 1999)
Spildopmagerne
indsamler pap og flasker hver måned, og glas kan desuden afleveres i de lokale
glascontainere. Men plast må som regel afleveres som restaffald. Matas tager al
glas- og plastemballage retur fra deres egne butikker. Der er opstillet to
returbeholdere til glas og plast i alle Matas-butikker. Den returnerede plast
går til genanvendelse og bliver brugt til bl.a. tæpperør
og markeringskegler ved vejarbejde.
Gamle batterier fra mobiltelefoner?
(September 1999)
Genopladelige batterier indeholder ofte tungmetallet cadmium,
som er særdeles miljøfarligt. Alle gamle genopladelige batterier skal derfor
lægges i en af de 50 batteribokse, der er opstillet rundt om i Allerød bl.a.
ved supermarkeder og på skolerne. Få en pjece om genopladelige batterier hos
Den Grønne Guide.
Kan man få miljøvenlig benzin til havemaskinerne?
(September 1999)
Endnu findes der ikke benzin som er neutralt overfor
miljøet. Men det er muligt at købe benzin, som er "miljøtilpasset".
Det betyder, at indholdet af svovl, benzen og krakkede komponenter er meget
lille til glæde for både dine omgivelser og dit eget arbejdsmiljø. Forbrænding
af miljøtilpasset benzin udleder dog lige så meget CO2 som almindelig benzin.
Miljøtilpasset benzin kan købes hos Q8 og Møllers Havebrugs-maskiner,
Bregnerødvej 126.
Findes der et lokalt miljøspil til børn?
(September 1999)
Nå ja, dette spørgsmål har jeg selv stillet for at gøre
lidt reklame. Sammen med Vestre Hus Børnenaturcenter har jeg produceret et
brætspil, som hele familien kan have glæde af (fra 8 år og opad). Spillebrættet
er et kort over Allerød Kommune, og her skal man rundt og samle sommerfugle ved
at svare på natur- og miljøspørgsmål, før man kan få det røde æble. Spillet
hedder "Jagten på det røde æble" og koster 50 kr. Spillet kan kun
købes i Miljøbutikken på Allerød Station.
Kemikalier i tøj?
(August 1999)
I moderne tekstilproduktion bruges der kemikalier i stort
set alt tøj - fra bomuld til bukser. Men det er muligt at købe mere
miljøvenlige tekstiler. Hos MacCoy kan du købe tøjserien Green Cotton, som er
mærket med Svanen. Og hos Walenthin Stof & Design
kan du købe metervarer, som er mærket med det private mærke Økotex
100, der sætter grænser for indholdet af sundhedsskadelige stoffer. Begge
forretninger finder du på M.D. Madsensvej. Hos Den Grønne Guide kan du få flere
adresser på butikker med økologisk tøj og en brochure om kemikalier i tøj.
Hvor mange cykler kan der stå ved Allerød
Station?
(August 1999)
Ved Allerød Station er der plads til ca. 1.300 cykler
under tag, og cykelstativerne er godt fyldt op. Ca. 300 af cykelpladserne er
aflåst cykelparkering. Låsekort køber man i billetsalget. Rigtig mange cykler
til stationen - faktisk er Allerød Station den station i hele
hovedstadsregionen, der har flest cyklende pendlere.
Miljørigtig transport for pendlere
(August 1999)
Der er mange måder at komme til og fra arbejdspladsen på.
De har hver deres fordele og ulemper. Men hvor meget forurener bilen egentlig i
forhold til den kollektive transport? Hvis man bor 2 km fra Allerød Station og
arbejder i Københavns indre by, kan man tage bilen hele vejen, eller man kan
tage cyklen til S-toget. Forskellen er klar: Bilen udleder mere end 5 gange så
meget CO2 som cykel og S-tog! Få en oversigt over miljøbelastningen ved
transport fra Allerød hos Den Grønne Guide.
Hvor skal gammelmaling og terpentin afleveres?
(Juni 1999)
Alle kemikalier, maling- og imprægneringsrester skal
afleveres på Lillerød Renseanlæg, Enghaven 3. Mindre mængder
kan afleveres til de lokale farvehandlere.
Havemøbler af træ holder længe
(Juni 1999)
Havemøbler i træ er et godt miljøvalg, især hvis man
vælger en god kvalitet, der holder i mange år og vedligeholder træet med olie.
? Beskyt havemøblerne, når de ikke er i brug. Stil dem -
hvis det er muligt - på en overdækket terrasse. Flyt havemøblerne i læ om
vinteren.
? Undgå imprægneret træ og køb i stedet havemøbler af
ubehandlet træ. Behandl selv overfladen med koldpresset, rå linolie.
? Køb teak frem for andet teaklignende
“hårdttræ” som nyatoh eller meranti. Teak er mere vejrbestandigt end nyatoh, der ikke har det samme naturlige indhold af olie.
? Køb kun havemøbler af tropisk træ, som stammer fra bæredygtige
plantager eller naturskov.
Hvordan renser jeg alger af mit hvidmalede plankeværk.
(Juni 1999)
Brun sæbe er et godt middel til at rense alger væk med.
Det kræver en stiv børste, og det er en god ide at lade sæben sidde på
stakittet i ca. 10 min. inden du kommer med børsten. Skal plankeværket
efterfølgende males er det vigtigt, at sæben skylles grundigt af. Er
plankeværket i skyggen eller mod nord, er der er gode betingelser for algevækst.
For at forebygge algevæksten er det en god ide at bruge høvlede brædder og
bruge en maling, der hæmmer algevæksten, f.eks. maling tilsat jernvitriol.
Hvor skal batterier afleveres?
(Juni 1999)
I Allerød skal alle typer batterier afleveres i en af de
50 batteribokse, der bl.a. er opstillet ved supermarkeder og på skolerne.
Må jeg rense malerpensler i håndvasken?
(Juni 1999)
Det bedste er at gemme penslen med maling i en
plastikpose, indtil du er helt færdig med at male. Men ellers gør du det
rigtige, når du renser dine pensler i håndvasken. Det meste maling kan
først tørres af i en avis. Det gælder vel at mærke plastikmaling. Derimod skal
man opsamle den terpentin man bruger til at rense pensler for oliemaling.
Terpentinen skal sammen med rester af malingen afleveres på Lillerød
Renseanlæg, Enghaven 3. Mindre mængder kan afleveres
til de lokale farvehandlere. Her skal man også aflevere slatter eller halve spande
med uanvendelig plastikmaling. I plastik-maling findes der ofte flere
uønskede stoffer fra Miljøstyrelsens liste. Det bedste er at købe Flügger Vægmaling 07 og 20 eller
Sadolin Loft/væg 3, Pansorlux 3, der begge to er
miljømærket med EU's miljøblomst. Så undgår man de uønskede stoffer.
Skal Kæmpe-Bjørneklo
bekæmpes?
(Juni 1999)
Kæmpe-Bjørnekloen
skal ikke bekæmpes, men den bør bekæmpes! Skærmplanten, som er indført fra
Kaukasus, spreder sig utroligt hurtigt, og udkonkurrerer alle andre planter,
hvor den vokser. Ved bekæmpelse er vigtigt at beskytte sig med handsker og tøj,
der dækker huden. Plantens saft medfører nemlig ved kontakt med huden
overfølsomhed overfor sollys i form af udslæt af væskefyldte blærer, som kan
være længe om at heles. Får man plantesaft på sig, bør man hurtigt vaske sig
med vand og sæbe. Hvis man blot har få og små planter, kan de graves op med
rod. Hvis planten er blevet over ½ meter høj, fældes den lige inden de første
skærme blomstrer. Skærmene klippes af og brændes, eller smides i
skraldespanden. Skærmene må aldrig lægges i kompostspanden eller på
kompostbunken! Hvis der er mange planter på et areal, kan de slås med le eller
slåmaskine, eller man kan i det tidlige forår fræse arealet to gange med en
måneds mellemrum. Fåregræsning af de tidlige skud kan
benyttes til bekæmpelse.
Plæneklippere støjer og forurener
(Maj 1999)
Haveejere i Danmark får en hjælpende hånd af mere end
800.000 el- eller benzindrevne plæneklippere. De
danske haveredskaber slipper så store mængder kulbrinte ud i luften, at det
svarer til ca. 10% af alle biler og lastbilers årlige udslip. En times tur
rundt i haven med den gamle motorplæneklipper forurener lige så meget som en
tur med bilen fra Skagen til Vejle. Elektriske plæneklippere forurener også,
men langt mindre end de benzindrevne. De fleste plæneklippere støjer så meget,
at det generer naboerne. Så her er nogle miljøråd om
plæneklippere:
• Pas godt på maskinerne - dårlig vedligeholdelse er
en væsentlig årsag til forurening fra plæneklippere.
• Brug blyfri benzin.
• Vis hensyn - plæneklippere medfører mange
støjgener. Undgå at bruge støjende maskiner tidligt om morgenen, om aftenen
eller andre tidspunkter, der generer naboer. Køb en støjsvag model.
Kan en kompostbeholder holde rotter ude?
(Maj 1999)
Ja, men det er ikke alle kompostbeholdere, der kan! Rotter
‘angriber’ altid kompost-beholdere nedefra, så det er altså
kun nødvendigt at rottesikre sin beholder i bunden. I følge biolog Jens Lodal, der er Statens Skadedyrslaboratoriums rotteekspert,
bør bundplader af plast være forsynet med et stålnet
eller have en bundplade helt i stål. Hvis man konstaterer rotter på sin
ejendom, har man pligt til at informere kommunen, som så vil hjælpe med at
bekæmpe dem. Husk at det ikke er tilladt at kompostere kød eller i det hele
taget animalsk køkken-affald, netop fordi dette tiltrækker rotter.
Skal ukrudtet væk med gas eller damp?
(Maj 1999)
Den eneste bæredygtige metode mod ukrudt er håndkraft. Men
hvis man vil sammenligne ukrudtsdamperen med en ukrudtsbrænder, skal der
foretages en vugge-til-grav analyse, og sådan
en findes ikke endnu. Derfor er det svært at svare på, hvad der er mest
miljøvenligt. For at bruge apparaterne mest miljøvenligt, er det vigtigt, at
ukrudtet hverken brændes eller koges. Det skal kun lige svitses - og det kræver
kun få sekunders behandling. Man skal kun bruge apparaterne når ukrudtet er
tørt - ellers går det meste af varmen til fordampning af regnvand og dug. En
ukrudtsdamper er god og billig til små arealer, men til større arealer er en
stor gasbrænder at foretrække.
Hvilken fryser er mest miljøvenlig?
(April 1999)
I dag er alle frysere forsynet med et energimærke (A til
G), der oplyser om elforbruget. A er det bedste og kaldes Sparefrysere.
“G-frysere” kan bruge op til tre gange så meget energi. Vælg også
en fryser, der udelukkende bruger kulbrinter som køle- og isolerings-middel i
stedet for HCFC. HCFC er en erstatning for freon og en drivhusgas. Du kan få en
liste med Sparefrysere hos forhandlerne, hos NESA (39 48 10 10)
eller på www.spareskab.dk. De bedste miljøvalg kan du få hos mig eller på
www.greeninfo.dk.
Hvordan fjerner jeg ukrudtet uden
gift?
(April 1999)
Den eneste bæredygtige metode mod ukrudt er håndkraft:
Hakkejern, tidseljern o.l. Undgå spredning - fjern ukrudtet før det sætter frø.
I køkkenhaven kan man dække den bare jord mellem rækkerne med kompost. Det
hindrer ukrudtet i at spire. Den næstbedste løsning på fliser og sten er en
gasbrænder. Køb en gasbrænder, der er stor nok - de er mest effektive. Det er
vigtigt at brænde rigtigt. Bladene på ukrudtet skal ikke blive sorte - de skal
bare meget kort blancheres med flammen. Efter et par dage vil planten visne. Et
andet råd er, at når flisearealet er renset for ukrudt, så kan det fejes over
med en stiv kost en gang om ugen. Det kan fjerne begyndende og spirende ukrudt.
Må jeg afbrænde spånplader, masonitplader
og lignende i min brændeovn?
(Marts 1999)
Næsten alle træplader på byggemarkedet er fremstillet af træfibre, som er limet sammen. Limen indeholder bl.a.
formaldehyd og fenol. Når disse stoffer bliver brændt, afgives der forskellige
gasarter, som kan være sundheds-skadelige, f.eks. dioxin. Derfor skal
spån-plader, krydsfiner, limtræ og MDF plader afleveres til forbrændingsanlæg.
Her er tem-pe-ra-turen høj nok til, at en del af de
problematiske stoffer brændes af. Masonit er de eneste plader, som ikke
indeholder limstoffer. De er lavet af træfibre, der under højt tryk op-var-mes
og bindes sammen af træets naturlige bindemidler.
Hvorfor må jeg ikke putte aske i min kompost?
(Marts 1999)
Du kan bruge aske fra rent og tørt træ i tynde lag i
komposten eller haven. Optænding med aviser, glittet og farvetrykt papir giver
tungmetaller i asken. Men i dag har man mulighed for at vælge trykkerier, der
leverer svanemærkede tryksager. Et af kravene er, at tryk-farverne ikke må
indeholde tungmetaller. Lad os håbe, at vores tryksager og aviser i fremtiden
bliver svanemærkede. Så kan asken uden problemer bruges i komposten.
Hvilken shampoo og creme skal jeg købe, hvis
jeg skal handle miljørigtigt?
(Marts 1999)
Hos Matas og i de fleste helsekostbutikker kan du købe
naturshampoo og creme, der udelukkende indeholder naturlige eller
naturidentiske stoffer og en fuld varedeklaration. En shampoo, der hedder
naturshampoo eller kamilleshampoo, er ikke nødvendigvis lavet af naturlige
stoffer, så man skal se sig godt for. Danskerne bruger tilsammen ca. 6 mio.
liter shampoo og balsam om året. Så det er af stor betydning for vandmiljøet.
Grøn Information anbefaler nogle shampoo, der er mindst miljøbelastende: Her
nævnes The Body Shop, Urtekram,
Matas Natur, Mellisa mfl. Du kan få den fulde liste
hos Grøn Information på tlf.: 33136688.
Hvad er meningen med salt i opvaskemaskinen?
(Februar 1999)
Vi putter salt i opvaskemaskinen for at blødgøre vandet og
for at binde kalken i vandet. Det betyder, at vi kan nøjes med en mindre
dosering af vaskemidlet. Salt er i små mængder næsten harmløst, og har alt
andet lige mindre betydning for vores vandmiljø end vaskemidlet. Hvis vi ikke
bruger salt, skal vi jo bruge mere vaskemiddel. Miljøstyrelsen anbefaler, at
man bruger salt. Hvis varmelegemet kalker til, bruges der mere energi til at
opvarme vandet. Indstil maskinen så det passer til vandets hårdhedsgrad. Det
giver et mindre forbrug af salt. Vandet i Allerød Kommune ligger generelt på
hårdhedsskalaen på 16, hvilket betyder middelhårdt.
Miljøindikatorer, hvad er det?
(Februar 1999)
Miljøindikatorer kan antyde hvor miljøbevidste, vi er.
Nogle eksempler kan være: mængden af affald der genanvendes, antallet af
butikker med miljømærkede varer, antal cykler på Allerød Station, eller hvor
mange der siger Reklamer - Nej tak. Faktisk mangler jeg nogle gode ideer til
miljøindikatorer, som kan vise hvor “grønne” eller
“bæredygtige” vi er her i Allerød. Så læg bare hovedet i blød og
kom frem med din gode ide.
Hvor mange siger Nej tak til reklamer her i
Allerød Kommune?
(Februar 1999)
Knap 9% af alle husstande i Allerød sagde Nej tak til
reklamer i maj 1998. Det er bedre end landsgennemsnittet, som er mindre end 8%.
Hvis blot 250 husstande mere sagde Nej tak til reklamer, ville Allerød ligge som
langt den bedste kommune i hele landet. Hvis man ikke ønsker at modtage
reklamer, går man til det nærmeste posthus, udfylder en blanket og får et lille
skilt med hjem til at sætte på postkassen. Allerødnyt,
kataloger til fritids-undervisning og lignende bliver stadig leveret, selv om
man har skilt på postkassen.
Må jeg blande havregryn i det vildtfuglefoder,
jeg selv laver?
(Januar 1999)
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) oplyser, at du godt kan
komme havregryn i fuglefoderet. DOF anbefaler dog, at man ikke fodrer med rå
havregryn alene, men blander med andet. DOF anbefaler bl.a. følgende fødeemner:
Vildtfugleblanding: tiltrækker er især gråspurv,
skovspurv, mejser, grønirisk, bogfinke, kvækerfinke, ringdue og tyrkerdue.
Rene (ikke blandede) frøsorter:
tiltrækker mindre fugle.
Nødder: Mejser er glade for alle slags nødder
Frugt: Droslerne sætter stor pris på frugt, også rådden og
helst på jorden
Fedt og talg: Godt til mange fugle, især mejser og spætter.
Mejsebolde: lokker mange fugle, blot fedtstoffet ikke er
harskt.
Madrester: De fleste madrester kan bruges, blot de ikke er
for salte eller krydrede.
Drikkevand: Også i frostvejr har fuglene brug for noget at
drikke.
Betyder det noget at lade bilen gå i tomgang
for at ise ruderne af?
(Januar 1999)
Det er måske praktisk, men dårligt for både bilen og
luften på gaden. FDM fortæller at bilen ikke har godt af tomgangen, fordi
smøringen af de bevægelige dele kan vaskes af under tomgangen. Ved tomgangen
presses motorens forbrænding og især på en kold motor er benzinforbruget og
forureningen meget større end ved normal kørsel. De første par minutter er
bilens forurening med stoffer som kvælstofilter, kulbrinter og kulilte ligeså
stor som flere hundrede kilometers kørsel med varm motor. Tomgang er altså
meget forurenende.
Er spånplader giftige for indeklimaet?
(Januar 1999)
Det er formaldehyd, der giver problemet, især sammen med
fugt. I Danmark må stoffet kun indgå i træplader i små mængder, og
miljømyndighederne vurderer den sundheds-mæssige
risiko møbler som meget lille. Undgå at bruge ubehandlede spånplader i
badeværelset. Ved køb af spånplader skal du gå efter TP-mærket
med numrene E1 eller P25B, som betyder, at pladerne har et meget lavt indhold
af formaldehyd. TP betyder Træpladekontrollen. Du kan også købe svanemærkede
spånplader; få adressen hos Den Grønne Guide. Svanemærket er det nordiske
miljømærke.
Kan vi købe økologiske juletræer i Allerød?
(December 1998)
Nej, her i Allerød er der ikke nogen der sælger økologiske
juletræer. Men i Birkerød kan du købe økologiske juletræer hos FDF ved Mantziusgården.
Betyder det noget at bruge alt det gavepapir
og bånd?
(December 1998)
Der bruges over 5 mio. ruller gavepapir til indpakning af
julegaverne. Det meste er fremstillet af nyt papir. Gavebånd er ofte
fremstillet af plast og polyester.
Køb i stedet gavepapir fremstillet af genbrugspapir. Eller
man kan sy stofposer i forskellige størrelser, som kan bruges igen og igen. Til
gavebånd kan du bruge naturmaterialer som jutegarn og bastbånd.
Husk: Grin ikke når mormor eller farmor samler det fine
indpakningspapir ind for at gemme det til næste år.
Er der forskel på julelys og er nogle mere
miljøvenlige?
(December 1998)
Det mest miljøvenlige er at købe bivokslys
eller ægte stearinlys. Bivokslys er fremstillet
af naturligt bivoks og de ægte stearinlys er fremstillet af oksetalg.
Almindelige lys og fyrfadslys er fremstillet af paraffin, som er et olieprodukt
og en ufornyelig ressource. Læs deklarationen, for
her fremgår det, om lyset er fremstillet af ægte stearin. Fredensborg
Indkøbscentral sælger plader af bivoks, så man kan lave sine egne lys. Ægte
stearinlys fås bl.a. i Kvickly og Irma.
Julens blomst er julestjernen. Hvad skal
man vælge?
(December 1998)
Køb de danske juleblomster. Her er der nemlig brugt færre
sprøjtemidler i dyrkningen sammenlignet med udenlandske juleblomster. Ca.
halvdelen af de danske producenter bruger biologisk bekæmpelse i væksthusene.
Er økologisk mad sundere?
(Oktober 1998)
Ja, økologiske fødevarer er generelt sundere end de
konventionelt fremstillede. Men det er meget svært at bevise udfra en strengt videnskabelig synsvinkel. Alligevel peger
videnskabelige undersøgelser på nogle markante forskelle mellem økologisk og
konventionelt producerede fødevarer. Det er forskelle, der med stor
sandsynlighed har betydning for vores sundhed.
Ane Bodil Søgaard, lic.scient
ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole har fundet frem til, at økologiske
fødevarer indeholder mere og flere sekundære stoffer end ikke-økologiske
fødevarer. Sekundære stoffer er f.eks. aromastoffer, sukkerstoffer,
farvestoffer og syrer osv. Man kender ikke disse stoffers betydning for vores
sundhed, men meget tyder på at de har en større betydning end hidtil antaget.
Dertil kommer selvfølgelig, at økologiske fødevarer ikke
indeholder rester af pesticider, sprøjtemidler, i nævneværdig grad, da der jo
ikke sprøjtes i økologisk jordbrug. Man kender ikke i dag effekten af at
mennesker via fødevarer bliver udsat for små mængder pesticidrester over
længere tid.
Den økologiske produktionsform minimerer udvaskning af
nitrat til grundvandet og da der ikke bruges sprøjtemidler mindskes også
nedsivning af resterne af sprøjtemidler til grundvandet. En høj
drikkevandskvalitet har på lang sigt også betydning for folkesundheden.
Men vi er på vej til at få mere at vide om de økologiske
fødevarer. Et stort 5-års projekt med titlen “Økologiske fødevarer og
menneskets sundhed” skal øge vores viden på området. Der bl.a. forskes i
om de sekundære indholdsstoffer har en positiv eller negativ effekt på
mennesker, om der er sammenhæng mellem (vel)smag og mæthedsfornemmelse, om
økologiske og konventionelle mælkeprodukter har forskellig indflydelse på
tarmfloraen og immunsystemet, og om valget af økologisk kost bidrager til en
følelse af tryghed og harmoni, der kan have betydning for den biologiske
modstandskraft.
Kompost-spørgsmål
(September 1998)
Hvorfor er det bedre at kompostere sit grønne affald frem
for at lade det indsamle?
Det grønne affald i Allerød bliver indsamlet og for tiden
kørt til et biogas-anlæg i Ålborg. Det er lang vej at transportere sit grønne
affald og miljøgevinsten ved forgasning kan slet ikke stå mål med
miljø-omkostningerne ved indsamling og transport. Og så har man gødning til
haven lige ved hånden.
Bliver kompostormene i kompostbunken?
Hvis kompostormene får
“mad” og komposten får luft, vil kompostormene
blive i komposten og arbejde. Hvis komposten bliver for varm eller tør, eller
begynder komposten at lugte, så kan kompostormene
sagtens flygte langt væk, især i regnvejr. Men kompostormene
er ikke gode til at lave gange og bore sig ned; de ynder helst en let og løs
struktur. så uden for kompostbunken bliver kompostormene
let solsortens bytte.
Min kompostbunke er våd og lugter surt og råddent, hvad kan jeg gøre?
Hvis man kun kommer køkkenaffald i, klasker komposten let
sammen til en våd og sur kage. Der skal ilt til nedbrydningen og til ormene,
der findeler det grønne affald. Prøv at vende groft haveaffald i: brækkede
kviste eller høvlspåner.
Hvad er varmekompostering?
Ved varmekompostering forsøger man at opnå en så høj
temperatur at frø fra ukrudt dræbes. Temperaturen på 50-60 oC
opnås ved at samle en meget stor bunke, evt. tilsætte kød-
og benmel og ved at vende komposten flittigt.
Er lavenergipærer gode for miljøet?
(Juli 1998)
SPØRGSMÅL: Er det rigtigt at lavenergipærer er så gode for
miljøet? Jeg har hørt at der bruges meget energi til fremstillingen, og at de
indeholder kviksølv?
SVAR: Det er rigtigt at lavenergipærer er beskyldt for at
være energislugende ved fremstillingen. Men allerede i løbet af det første døgn
sparepæren er tændt, bliver den energi, der er gået til fremstillingen, sparet
igen. Det er også rigtigt at der er små mængder kviksølv i rørene - ca. 5 mg. Kviksølv
er et miljøskadeligt tungmetal. Den totale kviksølvforurening i Danmark er på
ca. 15 ton om året - heraf bidrager lavenergipærer kun med omkring 4 kg i alt.
Der er derfor tale om så små mængder, at Miljøstyrelsen ikke betragter
lavenergipærer som kemikalieaffald. Alligevel er det miljø-mæssigt
bedst at aflevere brugte lavenergipærer på en af Allerød Kommunes
containerpladser. Ved fremstilling af el på kulfyrede kraftværker, er et af
affaldsprodukterne kviksølv fra kullet. Da lavenergi-pæren har et meget lavt
energiforbrug og lang levetid, vil resultatet blive, at man alt i alt sparer
miljøet for kviksølv.
Lavenergipærer sparer på elregningen, skåner miljøet og
holder længere, end fabrikanterne lover. Lavenergipærer, som er testet og
godkendt af elselskaberne, kaldes en Sparepære. De kan tændes og slukkes som
almindelige pærer, uden at det går ud over levetiden. Dette gælder selv når
Sparepæren tændes og slukkes med korte mellemrum op til 20.000 gange. Hvis du
vil vide mere om lavenergipærer, kan du spørge den grønne guide.
Fakta om lavenergipærer
Erstatter man en 60 watts alm. pære med en tilsvarende 15
watts lavenergipære, sparer man årligt miljøet for: ·55,6 kg drivhusgas C02
·3,18 kg flyveaske ·0,42 kg svovldioxid ·0,28 kg kvælstofoxider ·0,20 g methan ·0,75 mg kviksølv
Så lavenergipærer er godt for miljøet - og pengepungen!
Brænd dit ukrudt?
(Juni 1998)
SPØRGSMÅL: Jeg bruger en gasbrænder til ukrudtsbekæmpelse på
min gårdsplads. Men er det ærlig talt særlig miljøvenligt? Der forbrændes jo en
masse gas, da gårdspladsen er næsten 400 kvadratmeter stor, og gassen er vel
fossilt brændsel? Efterlades der miljøskadelige stoffer ved afbrændingen? Jeg
er ikke interesseret i uønskede stoffer i vores drikkevand, som jeg ved er
sårbart her i Allerød.
SVAR: Om brug af gasbrænder er bedre end brugen af kemiske
midler er svært at afgøre - det er 2 forskellige forureninger der er tale om.
Det allerbedste ville jo være, at man ikke brugte nogle af delene, men i stedet
brugte håndkraft. Men sådan hænger en travl hverdag jo ikke altid sammen med
det grønneste miljøråd.
Jo, der afbrændes større eller mindre mængde fossilt
brændstof - altså en ikke fornybar ressource - af,
når man bruger en ukrudtsbrænder. Det er derfor vigtigt at bruge en gasbrænder
rigtigt. Bladene på ukrudtet skal umiddelbart ikke være sorte - det behøves
ikke at kunne ses med det samme, at planten er blevet svitset. Den skal bare
meget kort "blancheres" med flammen og efter et par dage vil planten
visne. Der dannes ingen sundhedssskadelige stoffer
ved procsessen - ihvertfald
ikke i første omgang, når der brændes i det fri. Er der godt med luft, dannes
der CO2. Der skulle således ikke være fare for drikkevandet.
Et andet råd er, at når gårdpladsen er "renset"
for ukrudt, så kan den fejes over med en stiv kost en gang om ugen, det kan
fjerne begyndende og spirende ukrudt inden det bliver for stort og besværligt.- herved kan der spares på ukrudsbrænderen.
Ansvarlig for denne side er Grøn guide Tommy Dal
Tilbage til oversigten